Fogedmedarbejder til Retten på Frederiksberg

fuldtid
Fogedmedarbejder til Retten på Frederiksberg
  • Retten på Frederiksberg
  • Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg


Retten på Frederiksberg søger kontorfunktionær med erfaring i fogedsager



Trives du med at have mange bolde i luften og med en uforudsigelig men spændende hverdag? Tager du ansvar og har lyst til at udvikle dig og bruge dine kompetencer? Så kan du meget vel blive en del af fogedretten ved Retten på Frederiksberg.



Retten på Frederiksberg søger en medarbejder med solid erfaring som kontorfoged, der kan begynde 1. november 2025.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer, der er klassificeret som retsassistent eller kontorfuldmægtig, alt efter erfaring.

Du skal – som en del af Fogedrettens sagsbehandlerteam bestående af 10 medarbejdere – være med til at behandle alle typer af fogedsager og betalingspåkrav.

Arbejdet i afdelingen foregår i et travlt og udfordrende arbejdsmiljø, men humøret og stemningen blandt medarbejderne er i top.

Retten på Frederiksberg er præget af et stort socialt sammenhold i en travl hverdag, et godt kollegialt samarbejde på tværs af faggrænser og en uformel omgangstone, som vi forventer, at du kan se dig selv i.



Vi forventer at afholde samtaler i uge 37 og 38.



Vi forventer:
  • At du har arbejdet med fogedsager og har erfaring inden for området.
  • At du er udadvendt og serviceminded
  • At du kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst
  • At du er positiv, fleksibel og har et godt humør
  • At du trives i en travl og udfordrende hverdag


På rettens hjemmeside www.domstol.dk/frederiksberg kan du læse mere om Retten på Frederiksberg.



Vi er tættere på, end du tror!

Offentlig transport til Frederiksberg tager kun:

Metro København H til Retten på Frederiksberg 5 minutter.

Næstved til København H -> 42 minutter

Sorø til København H -> 44 minutter

Holbæk – København H -> 40 minutter

Roskilde 22 minutter

Frederikssund 45 minutter

Helsinge 60 minutter

Vordingborg 57 minutter

Hvis du kommer i bil, har vi gratis parkering til din rådighed.



Ansættelsesvilkår:

Stillingen besættes i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO samt organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere.

Stillingen er omfattet af reglerne for Ny Løn og er indplaceret i løngruppe 2-2, svarende til en månedsløn på 29.371,50 kr. + 16 procent i pension. Der er dog mulighed for at yde individuelle løntillæg på baggrund af erfaring og faglige kvalifikationer.



Ansøgning:

Stillingen søges online via vores hjemmeside www.frederiksbergret.dk – under ”job i Staten”. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” nederst på siden med stillingsopslaget. Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte dit CV og eventuelle relevante bilag.

Vi skal have modtaget din ansøgning via ovennævnte rekrutteringssystem senest fredag den 29. august 2025.









Log ind