Er du specialist i økonomistyring, og drives du af at arbejde i krydsfeltet mellem rapportering, controlling og udvikling? Hos HydraSpecma får du mulighed for at bringe din faglighed i spil i en ambitiøs industrikoncern med stærke værdier og højt teknisk niveau.
En rolle for dig, der vil tættere på forretningen
Som den nye Finance Business Controller hos HydraSpcma, bliver du en faglig nøgleperson i økonomifunktionen og arbejder tæt sammen med både Head of Accounting og Group CFO, med direkte reference til Group CFO.
Opgaverne spænder fra klassisk controlling og rapportering til mere direkte business controlling, hvor du vil blive økonomisk sparringspartner for dele af organisationen. Det er en rolle, hvor du skal kunne bevæge dig mellem struktur og analyse – og samtidig have blik for detaljen og overblik over helheden. Du bliver desuden en del af virksomhedens fortsatte digitaliseringsrejse, og får til opgave af præge udviklingen af processer og systemunderstøttelse i økonomifunktionen.
Særligt relevant for rollen er også arbejdet med skattemæssige forhold og transfer pricing – både på selskabs- og koncernniveau. Det forventes ikke, at du er specialist på området, men at du har tilstrækkeligt indblik til at være den drivende i arbejdet og kunne håndtere dokumentationskrav og sikre compliance.
Du arbejder med:
Din hverdag vil være præget af et tæt samspil mellem finansiel rapportering, forretningsanalyse og løbende forbedringer. Du deltager i arbejdet omkring måneds- og årsrapportering, budgetter, forecast og controlling på koncern- og divisionsniveau. Samtidig sikrer du, at data og dokumentation er valide, konsistente og tilgængelige for beslutningstagning. Du fungerer som sparringspartner for både ledelse og kolleger og leverer værdifulde økonomiske indsigter, der understøtter forretningsmæssige beslutninger.
I praksis indebærer det, at du:
Derudover vil der være ad hoc-analyser og opgaver, hvor din forståelse for forretning og økonomi sættes i spil for at drive forbedringer og sikre fremdrift.
Din faglighed gør forskellen
Du har flere års erfaring fra en lignende rolle i en koncern, et større selskab eller fra revision, hvor du har arbejdet med controlling, rapportering og forretningsunderstøttelse. Du er analytisk stærk, struktureret og har en naturlig interesse for at forbedre og effektivisere. Du trives med ansvar, og du ved, hvordan du skaber overblik uden at miste blikket for detaljen.
Du bliver en del af noget større
Hos HydraSpecma får du en fagligt spændende rolle i en veldrevet virksomhed, der har styr på både drift og strategi. Kulturen er præget af respekt, samarbejde og en ambition om hele tiden at gøre tingene lidt bedre. Du bliver en del af en professionel økonomifunktion med høj faglighed og gode udviklingsmuligheder – både i bredden og dybden.
Du får mulighed for at sætte aftryk – og samtidig udvikle dig som økonomisk sparringspartner i en kompleks og teknisk stærk koncern.