Key Account Sales Manager - Wind & Renewables

fuldtid
Key Account Sales Manager - Wind & Renewables
  • BMS Heavy Cranes A/S
  • Troldholm 8, 9400 Nørresundby

BMS Heavy Cranes styrker salgsorganisationen og søger en Key Account Sales Manager til vores Wind & Renewables-forretning. Stillingen er forankret på vores hovedkontor i Nørresundby og refererer direkte til Sales Director – Wind & Renewables, Kasper S. Poulsen.

Vi leder efter en kommercielt stærk og erfaren salgsprofil, som trives i dialogen med kunder, er vant til at forhandle aftaler og har en indgående forståelse for både kontrakter og tal. Du bliver en del af en international salgsorganisation i en virksomhed, der er blandt de førende globale aktører inden for komplekse løfteopgaver – særligt inden for vindindustrien.

OM STILLINGEN

Som Key Account Sales Manager får du ansvar for udvalgte kunder og markeder, hvor du arbejder tæt sammen med både interne specialister og eksterne samarbejdspartnere. Du vil blive grundigt oplært inden for både det tekniske, salgsmæssige og kontraktmæssige, så du opnår en solid og komplet forståelse for BMS Heavy Cranes’ løsninger og forretning.

ANSVAR OG ARBEJDSOPGAVER

  • Opbygning og vedligeholdelse af langsigtede kunderelationer
  • Dialog og samarbejde med kunder på tværs af markeder
  • Sikre professionel håndtering af kundeaftaler fra indledende dialog til afsluttet kontrakt
  • Bidrage aktivt til udviklingen af salgsstrategier inden for Wind & Renewables
  • Udarbejdelse af tilbud i samarbejde med interne fagfunktioner
  • Forhandling af kommercielle kontrakter og aftaler
  • Opfølgning på kontrakter, økonomi og fremdrift i salgsprocesserne

FAGLIGE KVALIFIKATIONER

Du har:

  • Erfaring fra en kommerciel salgsrolle
  • Dokumenteret erfaring med kundehåndtering
  • Erfaring med udarbejdelse og forhandling af kontrakter og kommercielle vilkår
  • Solid talforståelse og evne til at arbejde struktureret med økonomi
  • Fordel med uddannelsesbaggrund som jurist, handelsøkonom eller lignende
  • Gode IT-kundskaber og erfaring med MS Office
  • Gode sprogkundskaber i dansk og engelsk – skriftligt og mundtligt

PERSONLIGE KOMPETENCER

Du er:

  • Udadvendt, relations stærk og tillidsvækkende
  • Kommercielt tænkende med stærkt købmandskab
  • Struktureret, selvstændig og vedholdende
  • Trives i en international og dynamisk organisation
  • En holdspiller, der samarbejder naturligt på tværs af funktioner

VI TILBYDER

  • En spændende position i en global og ambitiøs virksomhed
  • Grundig oplæring og løbende kompetenceudvikling
  • En hverdag præget af frihed under ansvar og korte beslutningsveje
  • Gode ansættelsesvilkår, herunder fleksible arbejdstider, pension og sundhedsforsikring
  • Et uformelt arbejdsmiljø med fokus på løsninger, samarbejde og humor

Kan du genkende dig selv i ovenstående og ønsker du at være en del af en ambitiøs virksomhed, der sætter standarden for markedet, så tryk på knappen ”søg stillingen”.

Vi holder samtaler løbende og venter gerne på den rette kandidat.

Alle ansøgninger behandles fortroligt.

OM BMS HEAVY CRANES

BMS Heavy Cranes er en førende global projektvirksomhed med unikke kompetencer inden for store løfteopgaver, servicering af vedvarende energiløsninger og infrastrukturprojekter. Hovedsageligt inden for vindmølleindustrien. Vi er 100% danskejet og er en del af Enggaard koncernen. Vi er en velkonsolideret virksomhed og består i dag af ca. 500 fastansatte engagerede medarbejdere fordelt på ca. 20 udenlandske enheder samt 5 kontinenter. Vi opererer i en række europæiske lande samt eksempelvis USA, Canada, Australien, Taiwan, Afrika og Syd Korea. Med vores globale tilstedeværelse er ønsket at præge den grønne omstilling på verdensplan. Vores hovedkontor er placeret i Nørresundby. Vi er en organisation med et højt tempo, hvor der fokuseres på løsninger og gode kunderelationer.

Værdier med særligt fokus er: Konstant fokus på løsninger, fleksible planlægninger, ledelsen går forrest, altid at have den rette attitude samt at bruge smil og humor i hverdagen.

Log ind