Har du erfaring med at drive uddannelser, hvor faglig kvalitet, trivsel og samarbejde går hånd i hånd? Og har du lyst til at stå i spidsen for både den daglige drift og den strategiske udvikling af vores merkantile uddannelser? Så er det måske dig, vi leder efter.
Zealand er en uddannelsesinstitution i Region Sjælland, hvor viden, innovation og virkelighed mødes og omsættes til kompetencer, der gør en reel forskel. Vi uddanner både unge studerende og erfarne fagfolk – i et tæt samarbejde med regionens virksomheder.
Studielederen har ansvar for vores uddannelser til markedsføringsøkonom, professionsbachelor i engelsk og digital markedskommunikation og top-up-bachelor i international handel og markedsføring. Vi søger derfor en studieleder, der har faglig indsigt i de uddannelsers fagområder og relevant pædagogisk erfaring, der gør, at du kan motivere og sparre med teamets fagligt stærke og engagerede adjunkter og lektorer på et højt fagligt niveau.
Som studieleder indgår du i en ledelsesgruppe på det merkantile program, der består af en programchef og tre øvrige studieledere. Som del af programledelsen er du med til at sætte den strategiske retning for udviklingen af de merkantile uddannelser på Zealand.
Du får personaleansvar for 17 adjunkter og lektorer, der har deres daglige gang på vores lokationer i Roskilde, Slagelse og Nykøbing.
Din rolle
Som studieleder er du ansvarlig for at skabe faglig kvalitet og trivsel gennem tydelig, tillidsfuld og nærværende ledelse.
Blandt studielederens opgaver er:
• Personaleledelse, herunder kompetenceudvikling af medarbejderne
• Uddannelsesbudgetter og økonomistyring
• Allokering, prioritering og fordeling af undervisernes opgaver – og systematisk opfølgning
• Udvikling og kvalitetssikring af uddannelserne
• Uddannelsernes udviklings- og forskningsaktiviteter
• Udvikling og afvikling af efter- og videreuddannelsesaktiviteter
• Bidrage til et godt samarbejde med relevante interessenter og kolleger på Zealand.
Om dig
Vi søger en studieleder, der:
• Har faglig indsigt i uddannelserne til markedsføringsøkonom, professionsbachelor i engelsk og digital markedskommunikation og top-up-bachelor i international handel og markedsføring
• Har erfaring med uddannelsesledelse, herunder faglig og pædagogisk udvikling
• Har erfaring med personaleledelse og ledelse af udviklingsprojekter
• Kan motivere og udvikle medarbejdere gennem sparring, tydelig retning og tillid
• Kan arbejde strategisk med indsatser, der går på tværs af uddannelser og uddannelse og administrative enheder.
Vi tilbyder
Som studieleder bliver du del af et arbejdsfællesskab med dygtige og engagerede lederkolleger og medarbejdere, der alle har det fælles mål at skabe gode uddannelser til gavn for studerende og virksomheder i Region Sjælland.
De praktiske oplysninger
Vi ønsker studielederstillingen besat senest den 1. januar 2026.
Ansættelsen er på fuldtid og sker i henhold til gældende overenskomst. Der ydes løn efter kvalifikationer i henhold til chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelse- og Forskningsministeriets område. Din arbejdstid er 37 timer ugentligt, og som leder uden øverst arbejdstid.
Dit arbejdssted bliver Zealand i Roskilde, men du skal forvente rejser mellem de forskellige lokationer i hverdagen.
Send din ansøgning med CV, kopi af eksamensbeviser og anden relevant dokumentation via linket nederst på siden. Ansøgningen skal være os i hænde senest den onsdag den 12. november 2025. Første samtale forventes afholdt mandag den 17. november 2025.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte programchef Trine Fuglsang på telefonnummer 50762838 eller på e-mailadresse trfu@zealand.dk.
Bliv en del af Zealand
På Sjællands Erhvervsakademi Zealand uddanner vi til job i erhvervslivet med fokus på at forene teori og praksis i tæt samarbejde med regionens virksomheder.
Hos os er det passionen for samarbejde og faglighed, der driver værket. Vi uddanner ambitiøse og professionelle praktikere, som bidrager til vækst i erhvervslivet.
Zealand har afdelinger i seks byer i Region Sjælland. Læs mere på www.zealand.dk