Erfarne akademikere søges til analyse, formidling og facilitering Brænder du for at analysere komplekse problemstillinger og finde løsninger på svære opgaver? Har du et brugerorienteret fokus i dit arbejde, og er du interesseret i uddannelsesadministration? Så har vi måske et job til dig. Vi søger erfarne medarbejdere til KU’s studieadministration på Nørre Campus (Panum) til at arbejde med studieadministration. Du skal kunne tiltræde senest 1. oktober 2025 eller snarest derefter. Stillingerne er fuldtidsstillinger.
Om os Studieadministrationen på Nørre Campus understøtter studerende, undervisere og ledelse i driften og udviklingen af uddannelser. Vi arbejder i et komplekst og foranderligt landskab med både daglig drift og større udviklingsinitiativer – fx regionalisering af medicinuddannelsen, meroptag og studieordningsrevisioner på medicin og odontologi.
Vi har brug for nye kollegaer, der kan bidrage til at drive og udvikle vores administrative processer og sikre høj kvalitet i vores arbejde.
Dine opgaver vil være at: - Driftsopgaver i forbindelse fx skemaplanlægning med henblik på optimering af arbejdsgange
- Udarbejde analyser og forslag til forbedringer af processer
- Formidlingsopgaver til ledelsen, interessenter og medarbejdere i form af skriftlige, mundtlige svar
- Formidle komplekse problemstillinger og løsninger til kollegaer og fagmiljø – skriftligt, mundtligt og visuelt
- Udarbejde mødemateriale og facilitere workshops og møder med fagmiljøet
- Koordinere implementering af nye arbejdsgange og studieordninger i tæt samarbejde med undervisere og kollegaer
Om dig Du har erfaring med administrative drifts- og procesopgaver, analyser, beslutningsprocesser og implementeringsopgaver. Du er strategisk, initiativrig og god til at sætte dig hurtigt ind i nye fagområder og i det organisatoriske landskab og navigere derefter.
Vi forestiller os, at du: - Har stærke analytiske kompetencer og kan omsætte dem i den konkrete opgave og du er grundig og lægger vægt på høj faglighed og kvalitet i opgaveløsningen
- Har stærke formidlingsevner både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk
- Tilegner dig hurtigt IT-systemer og kan indhente, anvende og omsætte data i analyser
- Er systematisk og handlingsorienteret og er god til at bryde komplekse opgaver ned i bidder og evner at planlægge både langt- og kortsigtet og sikre fremdrift og resultater
- Kan prioritere imellem mange opgaver, skabe overblik og stå venligt fast, når det kræves.
- Er processtærk og dygtig til at koordinere, facilitere og skabe konstruktivt samarbejde i en kompleks organisation og etablere fællesskaber der har fokus på målsætningerne.
- Du har mod på en omskiftelig og varieret portefølje der går på tværs af organisationen
Vi tilbyder: - et udfordrende og selvstændigt job i et spændende miljø, hvor kvaliteten af det udførte arbejde vægtes højt og hvor tempoet til tider også er højt
- bred kontaktflade til såvel interne som eksterne samarbejdspartnere
- gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
- en arbejdsplads hvor vi har en uhøjtidelig og respektfuld omgangstone
- mulighed for fleksibel arbejdstid og hjemmearbejde, når opgaver giver mulighed for det og har et godt arbejdsmiljø.
Løn- og ansættelsesvilkår Du vil blive ansat som enten AC-fuldmægtig eller specialkonsulent. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst for staten med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Stillingerne ønskes besat pr. 1. oktober 2025 eller snarest derefter.
Er du interesseret i at ansøge? Send en elektronisk ansøgning vedlagt CV og eksamensbevis, så den er os i hænde senest søndag
den 17. august 2025.
På grund af sommerferien kan vi desværre ikke svare på eventuelle spørgsmål om stillingen før d. 11. august. Du kan kontakte specialkonsulent Cathrine Jonstrup på tlf. 93 56 59 88 eller mail cathrine.jonstrup@adm.ku.dk.