fuldtid
Programudvikler og koordinator for Freds -og Stabiliseringsprojekter i Ukraine ved Forsvarsakademiet
Specialkonsulent til Forsvarsakademiets Center for Stabiliseringsindsatser ved Sektion for Sikkerhedssamarbejde, Institut for Strategi og Krigsstudier.
Center for Stabiliseringsindsatser søger en specialkonsulent til at udvikle og facilitere projekter i rammen af Forsvarets Freds- og stabiliseringsprogram i Ukraine
Om os
Vi er Forsvarets forsknings, -undervisnings og myndighedsbetjeningsenhed inden for sikkerhedssamarbejde og stabiliseringsindsatser. Derfor har vi også et Center for Stabiliseringsindsatser som et indlejret fagcenter i sektionen.
Vi besidder enten en militærfaglig baggrund eller en civil uddannelses- og forskningsbaggrund på kandidat- eller ph.d.-niveau inden for humaniora eller samfundsvidenskab. Gennem en tværfaglig tilgang undervises og forskes der inden for strategi og områdestudier samtidig med, at der udvikles og implementeres stabiliseringsprogrammer i rammen af Forsvarets Freds –og Stabiliseringsprogrammer.
Om stillingen
Vi søger en specialkonsulent til en tidsbegrænset projektansættelse til at udvikle, planlægge og gennemføre projekter i Freds- og Stabiliseringsfondens program for Ukraine samt bidrage til udviklingen af den faglighed, som centret bygger på. Projekterne i Ukraine sker inden for rammerne af det samlede danske stabiliseringsengagement, og Forsvarsakademiets aktiviteter består af henholdsvis sikkerhedssamarbejde med lokale partnere med henblik på at opbygge et netværk blandt ukrainske militære uddannelsesinstitutioner samt kapacitetsopbygning gennem konferencer, seminarer, workshops og kurser. Arbejdsopgaverne løses i samarbejde med øvrige medarbejdere i Center for Stabiliseringsindsatser med reference til sektionschefen.
Stillingen forudsætter minimum 5 års erfaring med stabiliseringsprojekter inden for militære uddannelsessystemer. En del af stillingen involverer at forene erfaring fra stabilisering med kreativ tænkning og solide sociale færdigheder. Ydermere beror stillingen i høj grad på evnen til at overskue udviklingsmuligheder og helhedsforståelse i de forskellige projekter, ligesom inspiration og overlap til og fra andre af centrets stabiliseringsprogrammer imødeses. Du vil få ansvaret for hele opstarten af programmet herunder implementering af allerede fastsætte aktiviteter ved ansættelsesstart. Stillingen indbefatter ophold i Ukraine på kortere tjenesterejser gennem hele ansættelsesperioden.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse, der har bibragt dig færdigheder og konkret erfaring inden for stabiliseringsområdet med særligt fokus på netværksopbygning og vedligeholdelse. Vi forventer, at du har mindst 5 års relevant erfaring fra stabiliseringsområdet herunder erfaring med at lede koordination af seminarer og konferencer inden for sikkerhedssamarbejde mellem militære uddannelsesinstitutioner og/eller kapacitetsopbygning ligeledes på det militære uddannelsesområde.
Vi ser desuden gerne, at du har dokumenteret erfaring med at begå dig i relevante nationale og/eller internationale sikkerhedspolitiske netværk, samt at du trives med at samarbejde med folk og tænketanke fra andre lande og kulturer. Da stillingen forudsætter et vist indblik i den aktuelle sikkerhedspolitiske situation, ser vi ligeledes gerne, at du har en solid forståelse for international sikkerhedspolitik generelt gerne koblet med en grundlæggende forståelse for dansk national sikkerhed - herunder relationen til EU og NATO.
Vi forventer endvidere, at du har erfaring fra og kendskab til Forsvaret og dets institutioner. Det vil være en stor fordel, hvis du har relevant erfaring fra Forsvarsakademiet og vi ser desuden gerne, at du har kendskab til danske stabiliseringsindsatser generelt og gerne dokumenteret tidligere erfaring med at drive stabiliseringsprogrammer, herunder samarbejdet med relevante sagsbehandlere i Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet.
Der vil blive lagt vægt på, at du har erfaring med at arbejde i mindre teams på konkrete projekter og kan udvise fleksibilitet i forhold til forestående opgaver, at du har gode samarbejdsevner, samt at du kan arbejde professionelt i pressede situationer. Vigtigst af alt er, at du har en konstruktiv tilgang til udfordrende arbejdsopgaver.
Det er et krav, at du er flydende i engelsk – både i skrift og tale – da dette vil være det daglige arbejdssprog.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.
Dit daglige arbejdssted er Forsvarsakademiet på Svanemøllens kaserne.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionsleder David Vestenskov på tlf. 41319576.
Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent ved Personelkommandoen Liv Malene Rasmussen på tlf. 3266 5557.
Ansøgningsfristen er den 17. oktober 2025 og samtaler forventes afholdt i umiddelbar forlængelse heraf.
Stillingen er til besættelse den 1. januar 2026 og ansættelsen er indledningsvis 1 år men med mulighed for forlængelse.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsakademiet
Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.
FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Slagelse, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.
FAK gennemfører forskning og udvikling inden for de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk.