Roskilde Kommune har høje ambitioner på sundhedsområdet. Vi går nye veje for at fremme borgernes sundhed på tværs af forvaltninger, boligorganisationer, civilsamfund og erhvervsliv. Vi laver omstilling af velfærden til prioritering af stærke fællesskaber og tidlig forebyggelse for at sikre flere gode leveår. Vi ønsker at gå forrest i implementering af sundhedsreformen og i samarbejder om innovation af sundhedsydelser til gavn for borgere med de største behov. Vi søger derfor en specialkonsulent, der kan være med til at udvikle og implementere indsatser målrettet borgernes sundhed, trivsel og livskvalitet.
Dine opgaver bliver bl.a.: - Udmønte Byrådets anbefalinger i signaturprogrammet ”Sundhed for alle”. Ud fra en missionsorienteret tilgang skal du facilitere, udvikle og følge sundhedsfremmende indsatser. Arbejdet går på tværs af kommune, civilsamfund, erhvervsliv og boligsektoren.
- Sammen med øvrige sundhedsaktører at udmønte sundhedsreformens intention om mere lighed i sundhed. Fx ved at understøtte tværgående samarbejde om at øge organisatorisk og individuel sundhedskompetence med henblik på, at borgerne får lige i adgang til sundhedstilbud.
- Implementere omstillingsprojekter under visionen ”Velfærd skaber vi sammen” på tværs af social, job og sundhed. Herunder fx medvirke til projektledelse af implementering af model for Social Henvisning i samarbejde med almen praktiserende læger, kommunale medarbejdere, region og civilsamfundsaktører.
- Bidrage med sagsbehandling og dataunderstøttelse af signaturprogram, sundhedsreform og omstillingsprojekter.
Kvalifikationer: - Relevant uddannelsesmæssig baggrund på kandidatniveau
- Kendskab til sundhedsområdet og sammenhængen til andre fagområder
- Viden om ulighed i risikoen for at blive syg og ulighed i konsekvenser af sygdom, herunder erfaring med at arbejde med sundhedskompetence på organisatorisk og individuelt niveau
- Gode samarbejdsevner og netværksdannelse på tværs af fagområder og forskellige organisationer
- Erfaring fra en politisk styret organisation
- Gode kommunikative evner såvel mundtligt som skriftligt
- Initiativrig og ansvarlig i driften af større projekter
Om os: I Roskilde Kommune får du mulighed for at arbejde på tværs af sektorer med fokus på innovation og samarbejde for fremme borgernes sundhed, trivsel og livskvalitet. Du bliver del af en kommune med høje faglige ambitioner og skal arbejde i et stærkt sekretariat med forskellige faglige kompetencer. Du får stort ansvar og selvstændighed i arbejdet.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og byde dig velkommen i et team, hvor godt kollegaskab, samarbejde, engagement og visioner danner grundlaget for vores arbejde.
Løn- og ansættelsesforhold: Der er tale om en stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse hurtigst muligt.
Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg på baggrund af personlige kvalifikationer.
Der indhentes straffeattest ved ansættelse.
Ansøgning: Ansøgningsfristen er den 19. oktober 2025.
Ansøgning med eksamensbevis og relevante bilag skal sendes via den elektroniske formular.
Ansættelsessamtaler vil blive holdt den 22. oktober 2025.
Yderligere oplysninger: Kan fås telefonisk ved henvendelse til sekretariatschef Marie Waarkjær, telefon: 2364 8835.
Læs mere om Roskilde Kommune på
http://www.roskilde.dk