Brænder du for agilitet, data og analytics? Tror du på, at et tæt samarbejde mellem forskellige fagdiscipliner, er med til at skabe en større forretningsværdi? Så har vi brug for dig. ”Vi har et sammenhold, der gør os stærke og det gør at vi når meget længere” Charlotte Ploug, Product Owner ADP I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) har vi ansvaret for udvikling og drift af en kompleks portefølje af it-systemer og dataplatforme i Skatteministeriets koncern. Vi har i øjeblikket et stort fokus på at bringe Skatteforvaltningens data mere i spil, gennem en øget grad af self-service på vores nye Analytisk dataplatform (ADP), så brugere nemmere kan udvikle dataprodukter til Skatteforvaltningen.
Vær med til at skabe fundamentet for morgendagens Skattevæsen Vi er midt i en modernisering af vores nuværende koncern data warehouse. Vi er i gang med at kortlægge mulighederne for at videreudvikle ADP, så platformen kan honorere de forretningsbehov og compliancekrav som blandt andet moderniseringen af vores koncern data warehouse afføder. Platformen er udviklet til og anvendes af Toldstyrelsen, men det skal vurderes om ADP skal videreudvikles, så den kan anvendes af den samlede Skatteforvaltning.
Dine opgave og din hverdag Leverancerne består af en lang række aktiviteter på Analytisk Data Platform (ADP), hvor funktionaliteten skal udbygges til at kunne håndtere flere styrelser. Platformen skal modnes yderligere, samt at vi skal hjemtage, strukturere og udstille flere datakilder til vores samarbejdspartnere i Skatteforvaltningen.
Du vil i det daglige have et tæt samarbejde med de medarbejdere, som er tilknyttet ADP.
ADP anvender en række agile udviklingsprincipper fx selv-organiserende teams, samt roller fra det agile rammeværk SAFe fx, Scrum Master og Product Owner.
Som Product Manager har du overblikket på tværs, og bidrager til den generelle fremdrift og er med til at sikre, at ADP leverer iht. tidsplaner og aftalt økonomi. Leverancerne foregår på et både fagligt og ledelsesmæssigt højt niveau, og i den forbindelse skal du i samarbejde med den øvrige ledelse bl.a. varetage kommunikation og facilitere samarbejde med interne og eksterne interessenter. Du får en bred samarbejdsflade både internt i UFST, samt med de andre styrelser i Skatteforvaltningen.
Dine arbejdsopgaver omhandler bl.a.:
- Ledelse med fokus på planlægning, økonomi- og risikostyring samt involvering af interessenter og ledelse i beslutningsprocesserne
- Indsamling, beskrivelse og validering af forretningsbehov- og krav som fx er afledt af lovkrav.
- Koordinering og samarbejde med forskellige interessenter om design af løsninger fx Sikkerhedsorganisationen i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.
- Sikre transparens om projektfremdrift og projektstyring.
- Change management, herunder at tydeliggøre konsekvenserne over for ledelse og kunder ift. tid og økonomi, hvis der kommer nye ønsker til it-løsningen
- Opfølgning på anbefalinger fra Skatteforvaltningens IT-tilsyn
- Styregruppe- og ledelsesrapportering på tværs af styrelser
- Etablering og vurdering af løsningsalternativer i tæt samarbejde med Solution arkitekt og den øvrige ART-ledelse samt fageksperter
- Planlægning og afvikling af PIP
Solid og erfaren Product manager med stærke kommunikative evner Vi ser gerne, at du enten har en relevant akademisk uddannelse inden for it, eller har tilegnet dig relevante kompetencer via dit arbejdsliv. Du har solid erfaring som projektleder eller Product manager - gerne fra projekter, som er komplekse pga. lovgivning, forretningsområde eller omfanget af interessenter. Vi forventer, at du har fokus på det gode samarbejde – og motiveres af at skabe resultater i samspil med andre.
Det er en fordel hvis du:
- Har erfaring med agile metode og rammeværk
- Har erfaring med ledelse af agile projekter
- Har kendskab til Skatteforvaltningens kerneforretningsområder fx Told, moms og personbeskatning.
- Erfaring med implementering af compliancekrav afledt af GDPR og ISO 27001
- Har erfaring med IT-understøttelse af EU-lovgivning.
- Har kendskab til Statens IT-projektmodel herunder statens business case model
- Er god til at samarbejde og finde løsningsmodeller – og er i stand til at stå fast, når det er nødvendigt
- Har stærke kommunikationsevner – både skriftligt og mundtligt, og kan formidle kompleks viden i et let forståeligt sprog.
- Kan navigere i en meget stor, kompleks og politisk styret organisation med mange interessenter.
- Har erfaring med Azure services
- Har beskæftiget dig med projekter inden for data- og analyticsplatforme, data warehouse eller Cloud.
Stærkt fagfællesskab og kollegialt sammenhold Som Product manager bliver du en del af et stort fagligt fællesskab i Center for Data Warehouse og Business Intelligence, der består af mere end 80 medarbejdere, både Business Analysts, Platform Engineers, Data Engineers, BI-udviklere, Product Owners, driftsansvarlige og generalister.
Vi prioriterer tid til sparring, feedback og afsætter løbende tid til at dyrke vores faglighed. Vi afholder tre årlige centerdage og et seminar med både interne og eksterne oplæg, workshops og andre indslag, der skal styrke vores sociale sammenhold og faglighed. Derudover har vi flere fællesskaber, hvori de forskellige fagligheder kan videndele, erfaringsudveksle og løse opgaver, der sikrer udvikling og forbedring af vores område.
Kontakt og ansættelsesvilkår Send en ansøgning, CV, eksamenspapirer og eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest den 9. juli 2025. Stillingen er til tiltrædelse 1. august eller efter aftale, og vi afholder samtaler løbende.
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at sende en sms til Patricia Helle Asskildt, kontorchef for Data Warehouse på telefon 72 37 59 16, så vil du blive ringet op.
Vi forventer at benytte personprofilanalyse og logisk test i rekrutteringsprocessen.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Arbejdsstedet er Udviklings- og Forenklingsstyrelsens adresse på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg. Du bliver ansat i Data Warehouse, som er placeret i underdirektørområdet Data & Analytics,
Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest.