Har du lyst til at omsætte strategi til handling og være med til at skabe rammerne for god ledelse, engagement og trivsel? Vil du samtidig være med til at præge, udvikle og forankre HR i Slots- og Kulturstyrelsen, så læs mere her.
I Slots- og Kulturstyrelsen arbejder vi hver dag for at skabe de bedste rammer for kulturen, formidle historien og bevare vores fælles kulturarv. Det kræver en organisation, hvor både medarbejdere og ledere trives, udvikler sig og har et stærkt fællesskab. Koncern HR er en central placeret enhed, der er organiseret i et administrativt team og et partnerteam, der samarbejder tæt i det daglige med chefer og teamledere. Vi varetager også administrative HR-opgaver for Kulturministeriets departement og yder personalejuridisk rådgivning til institutionerne under Kulturministeriet. Som vores nye HR-udviklingskonsulent vil du få en central rolle i organisationen og vil i det daglige have en stor samarbejdsflade med både medarbejdere, ledere og direktionen.
Om jobbet I et tæt samspil med HR-partnerteamet skal du drive HR-udviklingsopgaver og får bl.a. ansvar for at:
- Drive og implementere vores kompetenceudviklingsstrategi og sikre, at den skaber reel værdi for organisationen og medarbejderne.
- Arbejde strategisk og metodisk med engagement og trivselsmålinger, herunder opfølgning på APV’er og lokale indsatser.
- Styrke vores ledere gennem målrettet ledelsesudvikling, så de er godt klædt på til at navigere i forandringer.
- Planlægge og facilitere seminarer og workshops, f.eks. chefseminarer og tværgående kompetenceudviklingsaktiviteter.
- Udvikle og omsætte HR ledelsesdata, så de skaber indsigt og værdi i organisationen.
Derudover vil du komme til at arbejde tæt sammen med vores direktionssekretariat og blandt andet bidrage til at sikre, at Slots- og Kulturstyrelsens strategi omsættes til konkrete handlinger på tværs af organisationen. Du vil desuden understøtte, at direktionens egne strategiske indsatser omsættes fra idé til udvikling og eksekvering.
Vi tilbyder En stilling med faglige udfordringer i en organisation med mange forskellige faggrupper og en bred opgaveportefølje. Du bliver en del af en velfungerende HR-enhed med 15 dygtige kolleger, hvor sparring, faglighed og fælles retning er i fokus. Som en del af HR-partnerteamet får du mulighed for at bringe din viden i spil i arbejdet med at koble HR-indsatser til styrelsens strategi og udvikling. Du får indflydelse på retningen af HR’s rolle og mulighed for at forme, implementere og forankre udviklingstiltag, der understøtter ledelse, trivsel og samarbejde.
Slots-og Kulturstyrelsen er som udgangspunkt en fremmødebaseret arbejdsplads med lejlighedsvis mulighed for hjemmearbejde. I Koncern HR værdsætter vi det daglige fællesskab og tror på værdien af at være tæt på hinanden i hverdagen - både når det gælder faglig sparring, samarbejde og det uformelle samvær.
Om dig Vi forestiller os, at du:
- Har solid erfaring med HR-udvikling og organisationsforandringer.
- Brænder for at arbejde både analytisk og relationelt og kan omsætte forretningsbehov til konkrete indsatser.
- Har erfaring med ledelsesudvikling og ved, hvordan man skaber engagement og læring i praksis.
- Har erfaring med datadrevet HR og kan arbejde med både udvikling, formidling og anvendelse af HR-nøgletal, analyser og rapportering.
- Er en stærk formidler, både skriftligt og mundtligt, og har erfaring med at facilitere processer og workshops.
- Trives i en rolle med stor selvstændighed og værdsætter et stærkt samarbejde og sparring.
- Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund.
- Har stærke relationelle evner og formår at skabe et godt samarbejde på tværs af en stor og kompleks organisation.
Ansættelsesvilkår Du vil blive ansat som specialkonsulent eller chefkonsulent afhængig af kompetencer og erfaring. Stillingen er på fuld tid/37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem Staten og Akademikerne.
Information og ansøgning Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-chef Helle Rømer Hansen på tlf. 20 33 34 51 (uge 29-30) eller chefkonsulent Lisette Sejstrup Sundien på tlf. 21 46 26 93 (fra 31. juli).
Du kan læse mere om Slots- og Kulturstyrelsen på
www.slks.dk.
Ansøgning sendes via det elektroniske ansøgningsmodul på
www.slks.dk/job senest den 19. august 2025.
Der afholdes 1. ansættelsessamtale mandag den 25. august 2025 og 2. ansættelsessamtale onsdag den 27. august 2025.