Er du en fagligt stærk generalist med lyst til at prøve kræfter med energi- og klimaområdet? Har du mod på at tage et stort, selvstændigt ansvar for at drive komplekse politiske processer fremad sammen med gode kolleger på tværs af ministerier? Og er du motiveret for en stilling med et internationalt fokus? Så har vi en spændende mulighed for dig. Velkommen til Kontor for Unergrund og Forskning Kontoret for Undergrund og Forskning består af 10 medarbejdere. Du vil blive en del af et kontor, hvor vi har fokus på at hjælpe hinanden, høj faglighed og resultater.
Som medarbejder i kontoret kommer du til at bidrage til, at der sker CO2-reduktioner i Danmark via blandt fangst og lagring af CO2 (Carbon Capure and Storage - CCS). Det er en højt prioriteret og meget stor opgave. Derfor samarbejder kontoret bredt internt i ministeriet, på tværs af Slotsholmen og med en lang række af forskellige interessenter i både ind- og udlandet. Kontorets samlede portefølje omfatter CCS, olie/gas-området, grøn forskning, teleområdet, det Arktiske område og sjældne jordarter.
Det er forventningen, at du især vil komme til at blive en del af de medarbejdere, der arbejder med CCS på det internationale område. Du vil særligt skulle drive et nyopstartet CCS-program i Nordisk Ministerråd, hvor vi forsøger at fremme dagsordenen sammen med andre nordiske lande.
Konkret vil du komme til at arbejde med:
- projektledelse af et nyopstartet 3-årigt CCS-program i Nordisk Ministerråd
- udarbejdelse og koordinering med andre lande om positioner på CCS-området
- planlægning og koordinering af delegationsbesøg med relevante interessenter
- opgaver relateret til Folketinget og forligskreds, herunder regeringssager, samråd, besvarelse af folketingsspørgsmål mv.
- bidrage til pressesager, fx når ministeren skal kommunikere om udspil, politiske aftaler og væsentlige beslutninger.
Projektleder med blik for samarbejde og struktur Vi søger en erfaren generalist med et par års erfaring, fx fra centraladministrationen. Du skal kunne holde overblik over sager og sikre fremdrift i processer med mange interessenter og bidragsydere. Det er derfor vigtigt, at du har fokus på det gode samarbejde.
Vi forestiller os derudover, at du:
- har gode projektlederevner og erfaring med at koordinere på tvær
- arbejder struktureret, velorganiseret og effektivt
- er refleksiv og kender egne styrker og svagheder
- evt. har erfaring med samarbejder i internationale miljøer
- ønsker at bidrage til den gode arbejdskultur i departementet, hvor vi har en god omgangstone, ser forskellighed og samarbejde som en styrke, og hvor vi har et drive for at levere reelle resultater, der rykker samfundet hen i mod klimaneutralitet.
Vil du vide mere? Hvis du ønsker at vide mere, så ret henvendelse til:
- Konstitueret souschef Jasmin Sharzad ☏ +45 21 31 84 51, jasha@kefm.dk
Send din ansøgning og CV så vi har det senest den 2. juni. Stillingen er til besættelse den 1. august 2025 eller snarest muligt.
Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning allerede i dag.
Løn og ansættelsesforhold vil være i henhold til AC-overenskomsten og kan både være på fuldmægtig- eller konsulentniveau afhængigt af kvalifikationer og erfaring. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.
Ministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Det er dog en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.
Vi ser frem til at læse din ansøgning.