Erfaren ansøgningssupport til DTU Vind og Energisystemer

fuldtid
Erfaren ansøgningssupport til DTU Vind og Energisystemer
  • DTU-RISØ
  • Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde

Brænder du for forskningsfinansiering og rådgivning af forskere? Kan du afkode bevillingsopslag og regelsæt og formidle dem klart? Trives du i et dynamisk miljø, hvor struktur og samarbejde og detaljefokus er nøgleord? Så er det måske dig, vi leder efter!

Project Support Teamet på Institut for Vind og Energisystemer søger en ny kollega, til at styrke vores indsats med at understøtte vores forskere i forbindelse med eksterne forskningsansøgninger.

Om os
Som en del af DTU Vind og Energisystemer bliver du en del af et institut med en klar ambition: at fremme banebrydende forkning og innovation inden for vind- og energisystemer. Hvert år hjemtager vi en betydelig portefølje af forskningsmidler fra både danske og europæiske fonde. Udover at sikre midler til store, koordinerede forsknings- og udviklingsprojekter, har vi et strategisk mål om at øge hjemtaget af excellence grants. I stillingen bliver du en del af Project Support teamet, der består af 10 faste medarbejdere og 3 studentermedhjælpere, som i samarbejde med instituttets ledelse og forskere arbejder på at realisere disse mål. Det gør vi igennem udvikling af processer, monitorering af instituttets samlede projektportefølje samt individuel understøttelse og håndtering af alle projekter - både i udviklings- og ansøgningsfasen samt i implementeringsfasen. 

Stillingen
I jobbet vil du spille en central rolle i udviklingen af nye forskningsansøgninger. I samarbejde med  teamets øvrige medarbejdere, skal du være med til at understøtte ansøgningen af forskningsmidler. Det indebærer blandt andet at skulle identificere og formidle relevante finansieringsmuligheder og hjælpe den enkelte forsker med at udvikle en succesfuld ansøgning. Særligt vil du skulle bidrage med at udarbejde og konsolidere holdbare budgetter, der lever op til bevillingsgivers krav og DTU’s interne standarder.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Supportere forberedelse og indsendelse af forskningsansøgninger, så alle videnskabelige og administrative krav overholdes.
  • Udarbejdelse og konsolidering af budgetter til større konsortieansøgninger i overensstemmelse med bevillingsgivers krav samt rådgivning af både interne og eksterne partnere i budgetteringsspørgsmål
  • Vedligeholdelse af organiserede arkiver og dokumentation i tæt samarbejde med teamet.
  • Understøtte ansøgningsprocessen i sin helhed og bidrage til udvikling og optimering af interne processer.
  • Sikre effektiv brug af software og værktøjer til ansøgningsoverblik.

Din profil
Du har en relevant akademisk baggrund og gerne med nogle års erfaring med forskningsfinansiering. Ideelt set kommer du fra et universitetsmiljø og har erfaring med at understøtte forskere i hjemtagelse af midler. Endelig har du erfaring med både Horizon Europe, ERC, Innovationsfonden, Danmarks Fri Forskningsfond, Villum Fonden m.fl.

For at lykkedes i stilling forstiller vi os, at du:

  • Har evnen til at opbygge og vedligeholde gode samarbejdsrelationer - både internt og eksternt
  • Trives i en understøttende rolle med både drifts- og udviklingsopgaver
  • Kan bevare overblikket og sikre fremdrift i flere sideløbende processer
  • Kommunikerer på engelsk på et højt niveau - både skriftligt og mundtligt 
  • Arbejder struktureret og er detaljeorienteret med stærke analytiske evner
  • Har solide kompetencer i Excel og gerne kendskab til Power BI

Hvad tilbyder vi dig
Hvis du har lyst til at blive en del af vores team, tilbyder vi dig en spændende og alsidig stilling i et internationalt førende universitetsmiljø med bred kontakt til industri, forskning og offentlige organisationer. DTU Vind og Energisystemer har gennem de sidste 40 år opbygget en global førerposition inden for vindenergiforskning og arbejder fortsat målrettet på at bidrage til den grønne omstilling. 

Herudover får du: 

  • Mulighed for både faglig og personlig udvikling i et miljø med høj faglighed
  • Stor grad af selvstændighed i dit arbejde med mulighed for selv at præge dine opgaver
  • Et engageret og professionelt arbejdsmiljø med en uformel og åben omgangstone.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Du ansættes som fuldmægtig, specialkonsulent eller chefkonsulent alt efter erfaring. 

Stillingen er på 37 timer/uge og ønskes besat per 1/8 eller snarest derefter. Arbejdssted er DTU Risø Campus i Roskilde.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 25. maj 2025.  Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Malene Pogager, Teamleder for Project Support, mpog@dtu.dk  eller 93511815.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

Hos DTU Vind og Energisystemer bliver du en del af et unikt forskningsmiljø, som gennem de sidste 40 år har opbygget en global førerposition inden for vindenergiforskning og -innovation som har en fortsat ambition om at være med til at drive den grønne omstilling. 

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Log ind