Har du lyst til en hverdag, hvor relationer, faglighed og udvikling går hånd i hånd? Hvor ingen dage er ens, men hvor du samtidig har et stærkt kollegialt fællesskab.
Så er Teglgårdshuset måske dit næste arbejdssted!
Om jobbetI Teglgårdshuset bor en gruppe mennesker, der har brug for støtte til at mestre deres hverdag. Det er mennesker der har komplekse udfordringer inden for psykiatri, ofte kombineret med aktivt misbrug, og flere har dom til behandling.
Vi arbejder derfor målrettet med rehabilitering, relationsarbejde og struktureret støtte – altid med udgangspunkt i det enkelte menneskes ressourcer og behov.
Vigtigst af alt: Vi har god tid til borgeren.
Vores tilgang er præget af tålmodighed, rummelighed og nysgerrighed. Vi arbejder bl.a. med LA2, Den Motiverende Samtale, harm reduction, sensory profile og NADA, og vi har et stærkt fokus på at skabe en hverdag, hvor borgerne kan trives og udvikle sig og hvor vi færdes i et trygt og sikkert miljø.
Hvem er du?Vi leder efter en kollega, der både kan stå stærkt fagligt og samtidig være en tryg og tillidsfuld relation for vores borgere. Du trives i et miljø, hvor hverdagen kan være uforudsigelig, og du har blik for, at humor og varme er vigtige redskaber i det daglige arbejde.
Vi forestiller os, at du:
- Har en baggrund som socialpædagog
- Har erfaring for området og lyst til at arbejde i spændingsfeltet mellem psykiatri, misbrug og somatik
- Arbejder rehabiliterende – og gerne med kendskab til mentalisering
- Kan være aktiv deltagende i supervisioner og faglig sparring
- Du kommunikerer tydeligt og formår at aflæse og tilpasse dig den enkelte borgers behov og situation
- Er systematisk og ser nødvendigheden af dokumentation
Vi vægter meget højt, at din tilgang i dit arbejde er, at borgeren lykkes i sin hverdag.
I Teglgårdshuset arbejder vi i to teams. Derfor er du en tilknyttet det ene team, men har også mange selvstændige opgaver.
Vores arbejdsfællesskabI Teglgårdshuset tror vi på, at et godt arbejdsmiljø skabes i fællesskab. Det betyder, at vi alle har et ansvar for at bidrage positivt – både i samarbejdet med kollegaer og i vores tilgang til opgaverne.
Vi er en forholdsvis ny sammensat personalegruppe og dette giver en særlig energi og nysgerrighed på hinanden både som mennesker og kollegaer.
Hos os får du indflydelse, men vi forventer også, at du tager medansvar for at skabe en arbejdsdag, hvor vi løfter i flok og passer på hinanden.
Praktiske informationer- Opstart: 1. januar 2026
- Arbejdstid: 37 timer om ugen eller efter aftale
- Vagter ligger mellem kl. 7-23, med arbejde hver 2. weekend (mulighed for hver 3.)
- Kørekort er et krav
- Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst
- Ansøgningsfrist: 24. november 2025
- Ansættelsessamtaler afholdes: 27. november 2025
Kom og mød osDer er mulighed for rundvisning og en uforpligtende snak. Kontakt afdelingsleder Majken Schweitz på
30 57 11 51, hvis du er interesseret
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på
job.middelfart.dkOvervejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk