Vi søger en passioneret leder til Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret (JAC) i Gentofte Kommune, som tre år i træk er blevet Europas Bedste Offentlige Arbejdsplads og fire år i træk er kåret til Danmarks Bedste Offentlige Arbejdsplads.
På JAC brænder vi for at skabe rammer for læring, udvikling og trivsel hos de ca. 400 borgere med særlige behov, der har deres gang på JAC. Vi har 18 forskellige dagtilbud; ni aktivitets- og samværstilbud, ni beskyttede/støttede beskæftigelsestilbud, en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, et Center for Specialterapi og et snoezelhus.
På JAC er det medarbejderne, der udtænker organisationens strategi, styrer økonomien, rekrutterer nye medarbejdere og fordeler lønmidlerne. Vi søger dig, der brænder for at dele magten, og hvor tillid, inddragelse, delegering og facilitering er nøgleordene. Vi udvikler hele tiden organisationen og vores ledelsesmetode sammen med medarbejderne og er ikke bange for at udfordre os selv eller fejle undervejs. Vi har kun to mål med måden, vi driver JAC på: At blive endnu bedre til at give borgere med særlige behov nye muligheder i livet og samtidig skabe et fantastisk arbejdsmiljø for alle på JAC. Og dét skal du være med til!
Om stillingen
Du skal være leder for fem af vores aktivitets- og samværstilbud for borgere med særlige behov; ’Bevægelse og Samvær’, ’Udeliv og Samvær’, ’Natur og Samvær’, ’Struktur og Samvær’ samt ’Nærvær og Samvær’. De fem tilbud har samlet ca. 20 personaler. Tilbuddene ligger på to forskellige lokationer i Gentofte.
Kort fortalt har de fem tilbud fokus på læring, social træning og omsorg for de borgere, der kommer i tilbuddene. Målet er at skabe meningsfulde aktiviteter, der udvikler og giver livskvalitet.
På JAC tror vi på, at alle, uanset funktionsniveau, kan lære nyt og udvikle sig. Du skal være med til at skabe nye læringsarenaer og trivsel for både borgere og medarbejdere. Vi arbejder for at forny handicapområdet og har en ambition om, at alle vores borgere kan bidrage aktivt til at løse samfundets vilde problemer, både i det store og i det små. Du skal sikre, at vi holder retning og når i mål med virksomhedsstrategien.
Du bliver en del af en ledergruppe, der består af en virksomhedsleder, fem funktionsledere, en strategisk projektleder og en kontorleder. Som leder i Gentofte Kommune vil du automatisk blive en del af et stort ledernetværk. På JAC arbejder vi systematisk med lederudvikling og prioriterer uddannelse og ny viden højt.
Du starter i et onboarding-forløb på JAC, når du bliver ansat, med det formål at erfare og lære i praksis om den 90 % ledelsesløse metode.
Vi lægger vægt på, at:
Den ideelle kandidat til stillingen har alle de ovenstående kompetencer. Hvis du kun har nogle af dem, så prøv at søge alligevel. Dét, du ikke kan endnu, kan vi lære sammen.
Vi kan tilbyde:
Om JAC
Samlet har JAC ca. 116 medarbejdere ansat. JAC er en del af Social og Handicap Drift i Gentofte Kommune, som varetager opgaver som etablering, drift og udvikling af bl.a. bo- og dagtilbud til voksne med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, psykisk sygdom og socialt udsatte.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid og aflønnes efter gældende overenskomst. Der indhentes udvidet straffeattest ved ansættelsen. Stillingen ønskes besat d. 1. april 2026.
Vi holder første samtalerunde d. 4. februar og anden samtalerunde d. 6. februar.
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om JAC på jacinfo.dk.
Du kan høre og læse mere om JAC’s 90 % ledelsesløse organisering her:
Artikel fra Zetland: ”De er flere gange kåret til “Danmarks bedste arbejdsplads”
https://www.zetland.dk/historie/sbK2KPRg-a8dQKjjz-4bf7b
Morten Münsters podcast ”Hvad sker der, når man tager magten fra lederne? – med Ann-Christina Matzen Andreasen”:
https://www.spreaker.com/episode/88-hvad-sker-der-nar-man-tager-magten-fra-lederne-med-ann-christina-matzen-andreasen--53324618?utm_medium=app&utm_source=widget&utm_campaign=episode-title
Podcast ”Fra Hierarki til Frihed. Den Ledelsesløse metode - samtale med Fysioterapeut og TR Lene Stein fra JAC”:
https://www.spreaker.com/episode/20-fra-hierarki-til-frihed-den-ledelseslose-metode-samtale-med-fysioterapeut-og-tr-lene-stein-fra-jac--60434124
Kapitel 5; ”90 % ledelsesløs organisering – hvordan ser frisættelse ud i praksis fra et medarbejderperspektiv?” af medarbejdere på JAC, Ann-Marie O. Jensen og Rikke Strøyer Christophersen i bogen ”Refleksioner over frihed” af Line Arnmark (red.), 2025.