Har du en teknisk baggrund, og vil du gerne arbejde i et dynamisk felt mellem teknologi og det kliniske område? Så har vi en spændende stilling på Bispebjerg Hospital i sektionen Almen Medico 1, hvortil vi søger en ny kollega, der er engageret, dygtig og som brænder for at yde kliniknær service. Center for IT og Medicoteknologi (CIMT) understøtter hospitalerne i Region Hovedstaden. Medico-enheden er ansvarlig for anskaffelse, vedligeholdelse og drift af medicoteknisk udstyr på samtlige af Regionens hospitaler. Vi indkøber, installerer, vedligeholder, reparerer, kvalitetssikrer og følger op på brugen af medicoudstyret i tæt samarbejde med det kliniske personale på hospitalet.
Vi arbejder med et bredt udsnit af medicoteknisk udstyr, som spænder fra endoskopiudstyr til infusionspumper og monitoreringsudstyr. Vores opgaver omfatter daglig drift og støtte til de kliniske afdelinger, men også aktiviteter i relation til Sundhedsplatformen, rådgivning til hospitaler og klinikker, flere større byggeprojekter samt større og mindre flytninger. Der kører derfor sideløbende også en række projekter, der bl.a. omfatter standardisering, effektivisering og udvikling af udvalgte områder og specialer.
Stillingens base er på Bispebjerg Hospital, men der vil også kunne forekomme tværgående opgaver på andre af regionens hospitaler. Opgaveløsningen vil ske i tæt samarbejde med medarbejdere og ledere i hele Medico-enheden, de kliniske medarbejdere på hospitalerne og resten af CIMT.
Dine vigtigste arbejdsopgaver - Planlagt vedligeholdelse og service af medicoteknisk udstyr
- Akut service
- Serviceopgaver internt (fx reparation, forsendelser, lager, varebestilling etc.)
- Kvalitetssikring (f.eks. mærkning/registrering, el-sikkerhedstestning, etc.)
Du vil desuden bidrage til:
- at koordinere samarbejde og opgaver internt og eksternt
- at servicemål og øvrige mål nås
- god dialog med kliniske brugere og øvrige samarbejdspartnere.
Personlige egenskaber og kompetencer Du kan have en baggrund som elektronikmekaniker eller anden relevant teknisk uddannelse, inden for fagområdet. Vigtigst er, at du er teknisk anlagt og har ønsket om at yde en god service og samarbejde med dine engagerede kollegaer.
Vi ser gerne, at du: - har flair for teknisk service
- er resultatorienteret og kan fokusere på det væsentlige
- er imødekommende og god til at kommunikere
- er ansvarsbevidst
- er struktureret og kvalitetsbevidst
- bidrager med godt humør
Vi tilbyder - Et spændende og selvstændigt job med gode muligheder for at præge stillingen i den retning, du ønsker
- Oplæring på stedet
- Et miljø med positive og engagerede kolleger og klinisk personale
- Meningsfulde opgaver, der gør en stor forskel for hospitalets kliniske medarbejdere og patienter
- Arbejde i et dynamisk og tværfagligt miljø med faglige udfordringer
- Relevant uddannelse og træning inden for fagområdet
- Arbejde i et spændende felt mellem teknologi og det kliniske område
Yderligere oplysninger Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Ednan Ramicic på telefon 2464 2146 eller e-mail ednan.ramicic@regionh.dk eller sektionschef Yrsa Damgaard på telefon 2131 4669.
Løn og ansættelsesvilkår Arbejdstiden er 37 timer pr. uge med flekstid. Løn og ansættelsesforhold fastlægges efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer. Der vil kunne forekomme overarbejde.
Ansøgningsprocedure Vi ser frem til at høre fra dig, og vi vil gerne have din ansøgning senest d. 30.11.2025. Du må gerne sende din ansøgning snarest, da vi behandler indkomne ansøgninger løbende.