Selektro A/S er en EMS (Electronic Manufacturing Services) virksomhed i konstant udvikling og med ambitiøse målsætninger for vækst og indtjening. For at styrke vores elektronik produktion søger vi en procestekniker til implementering og optimering af vores maskinpakke samt genererelt bidrage til vores elektronikafdeling.
STILLINGENS INDHOLD:
Som Procestekniker i elektronikproduktionen hos Selektro får du en central rolle i udviklingen, implementeringen og optimeringen af vores produktionsprocesser og maskinpark. Dit primære ansvar bliver at sikre, at vores SMT‑, THT‑ og testprocesser kører stabilt, effektivt og i overensstemmelse med gældende workmanship‑standarder og kvalitetskrav.
Du bliver en nøgleperson i at skabe et stærkt produktionsgrundlag, der gør os i stand til at levere elektronik af høj kvalitet til vores kunder – hver gang.
Dine kerneopgaver omfatter bl.a.:
Proces- og maskinoptimering
Implementering, drift og løbende optimering af maskinparken inden for elektronikproduktion (fx SMT‑linjer, ovne, AOI, selektiv og bølgelodning).
Udvikling og dokumentation af stabile, robuste og skalerbare procesparametre i samarbejde med produktionen.
Deltagelse i implementering og validering af nyt udstyr og nye teknologier.
Produktionsunderstøttelse
Sikre korrekt procesgrundlag for produktionen, herunder programmer, loddeprofiler mm.
Fejlsøgning på proces- og kvalitetsproblemer i samarbejde med produktionen.
Opbygning og optimering af arbejdsgange, instruktioner og standarder.
Sikring af overholdelse af relevante workmanship‑standarder (f.eks. IPC‑A‑610).
Kvalitet og stabilitet
Gennemførelse af løbende proceskontrol og kvalitetstjek for at sikre høj og ensartet kvalitet.
Support til operatører ved afvigelser, tekniske udfordringer og forbedringstiltag.
Dokumentation og rapportering af forbedringstiltag og procesændringer.
Tværfagligt samarbejde
Tæt samarbejde med produktion, planlægning, indkøb og udvikling for at sikre optimal procesgennemførsel.
Deltage i faste møder omkring kapacitetsudjævning, kvalitet og effektivitet.
Træning og oplæring af operatører i nye processer og udstyr.
DINE FAGLIGE KVALIFIKATIONER:
Ideelt set har du tidligere erfaring med arbejde i en elektronikproduktion med optimering af processer og maskiner. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men relevant uddannelse er et plus.
Der er et krav at du har erfaring med elektronik produktion.
Du har en systematisk tilgang til dine opgaver og følger dem til dørs.
Du er kvalitetsbevidst og tager dit arbejde alvorligt.
DINE PERSONLIGE KVALIFIKATIONER:
Du trives i et travlt miljø og nyder varierende opgaver.
Du er mødestabil og kan bevare overblikket.
Du bidrager med godt humør og positivitet.
Du har et højt personligt drive.
VIRKSOMHEDEN TILBYDER DIG:
En spændende og udviklende stilling i en danskejet virksomhed med engagerede kollegaer. Virksomheden beskæftiger i dag ca. 75 medarbejdere i et frit og uformelt arbejdsmiljø. Personaleforening med flere årlige sociale arrangementer.
Tiltrædelse hurtigst muligt,
Dygtige og engagerede kolleger samt naturligvis et godt og venligt arbejdsmiljø.
Løn efter kvalifikationer samt flexordning.
Frokostordning
Vil du vide mere om jobbet, kan du kontakte COO Ole Cramer-Bach (28408475, ocb@selektro.dk). Eller du kan sende din ansøgning til nedenstående adresse. Vi glæder os til at høre fra dig!
OM OS:
Selektro A/S udvikler og fremstiller avancerede højteknologiske produkter til førende danske og internationale industrivirksomheder. Vores mål er, at kunderne opfatter os som en naturlig del af deres virksomhed og at vi sikrer dem viden, kvalitet og fleksibilitet til de rigtige priser. Beviset på dette ser vi i vores mange langvarige kundeforhold. De virksomheder, vi udvikler for, da vi startede i 1976, er stadig blandt vores kunder.
Selektro er en seriøs samarbejdspartner inden for udvikling, elektronikproduktion og tavleproduktion.