En betydelig del af Region Hovedstadens systemer og software forvaltes lokalt på regionens hospitaler og centre. I sektionen for Lokale Systemer understøtter vi hospitalernes arbejde med at forvalte systemerne og sikre et velfungerende samspil mellem hospitalerne og vores Center for IT og Medicoteknologi (CIMT). Der er massiv efterspørgsel efter vores kompetencer på hospitalerne, og derfor søger vi en ny medarbejder til sektionen. Om jobbet Vi søger en ambitiøs medarbejder, der brænder for at arbejde med det digitale sundhedsvæsen og understøtte hospitalerne i deres arbejde med digitale værktøjer og systemer.
Som medarbejder i Lokale Systemer er du i kontakt med kollegaer fra alle dele af Region Hovedstaden. Det gælder både klinikere og administrative medarbejdere. Samtidig får du en bred kontaktflade i regionen, hvor du dagligt samarbejder med en række af landets dygtigste IT-specialister, når du hjælper med at implementere og drifte regionens digitale løsninger.
Vi har på nuværende tidspunkt en række forskelligartede opgaver i sektionen og samtidig en omfattende sagsportefølje, som vi skal håndtere. Derfor søger vi en samarbejdsorienteret it-teknisk medarbejder, der kan bistå vores arbejde med at sikre, at regionens IT-landskab er tilstrækkeligt dokumenteret og ajourført.
Teknisk profil med kendskab til CMDB og ServiceNow Du ved formentlig, at CMDB står for Configuration Management Database og bruges til at dokumentere alle de IT-komponenter, der udgør et IT-system. Du ved formentlig også, at CMDB’en er fundamentet for enhver IT-organisation. Kobl det med et job i Danmarks største offentlige center for sundhedsteknologi og formentlig et af Danmarks mest komplekse IT-landskaber, så ved du, at du her har at gøre med et helt unikt job, der placerer dig centralt i IT-understøttelsen af det danske sundhedsvæsen.
For at lykkedes i jobbet skal du derfor først og fremmest have overblik uden at gå på kompromis med din sans for detaljen. Du skal være i stand til skriftligt såvel som mundtligt at omsætte komplekse tekniske problemstillinger til forståelige informationer, når du i samarbejde med procesejere, brugere og kollegaer skal udvikle og optimere regionens CMDB. Og du skal kunne tage selvstændigt ansvar for arbejdet med CMDB’en og samarbejdet med de mange kollegaer i vores center, der har snitflader til vores arbejde med CMDB’en.
Derudover vil det være en fordel hvis du:
- har en relevant uddannelse indenfor IT, datalogi eller lignende
- har et par års relevant erfaring – gerne fra en offentlige organisation
- har erfaring med at arbejde i ServiceNow
- har erfaring med CMDB-arbejde herunder CSDM 4.0
- har kapacitet til at prioritere og ressourcestyre i en travl hverdag
I tillæg til ovenstående er det også vigtigt for os, at du som kollega kan bidrage positivt til sektionen med et smittende godt humør og et udadvendt gå-på-mod, og at du har mod på at udfordre status quo.
Hvem er vi? Vi er forankret i Enhed for Digital Regulering, hvor du bliver en del af et hold med dygtige og dedikerede kollegaer, der brænder for at hjælpe de lokale forvaltere.
Derudover betyder vores brede opgaveportefølje, at vi som sektion består af medarbejdere med vidt forskellige baggrunde og kompetencer.
Teamet sidder fysisk sammen da samarbejde og gode relationer er afgørende for vores opgaveløsning. Vores opgaver er meget forskellige og vi arbejder kontinuerligt på at udvikle og forbedre vores arbejdsgange. Du kan således være med til at præge vores arbejde og vores kultur og vi er en sektion, der sætter stor pris på nye input og ideer til, hvordan vi løser vores opgaver.
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, skal du ikke tøve med at ansøge – vi glæder os meget til at få en ny kollega med på holdet!
Center for It og Medicoteknologi CIMT er med cirka 1000 ansatte Danmarks største offentlige center for sundhedsteknologi. Vi driver, supporterer og udvikler it og medicoteknisk udstyr i Region Hovedstaden.
Vi har et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder. Hos os handler digitalisering om liv!
Du kan læse mere om Center for It og Medicoteknologi her. Yderligere oplysninger Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Jonas Malmkjær på e-mail: jonas.malmkjaer@regionh.dk eller på tlf. 2047 9813.
Løn- og ansættelsesvilkår Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Arbejdsstedet er Borgervænget 5, 2100 København Ø.
Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.
Forventet tiltrædelse senest 1. oktober 2025.
Ansøgningsprocedure Send din ansøgning og dit CV online via vores online rekrutteringssystem senest d. 17. august 2025.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 34 og 35.