Eksperter søges til ledig stilling ved EU Special Representative for the Horn of Africa

fuldtid
Eksperter søges til ledig stilling ved EU Special Representative for the Horn of Africa
  • Udenrigsministeriet
  • Asiatisk Plads 2, 1402 København K.
Eksperter søges til ledig stilling ved EU Special Representative for the Horn of Africa

Bemærk, meget kort ansøgningsfrist: onsdag den 9. juli 2025, kl. 9.00 (DK tid).

Vil du være med til at styrke Danmarks civile engagement i verdens brændpunkter, så er disse stillinger måske noget for dig? Gennem Udsendelsesfacilitet for Fred og Demokrati (UFD) tilbyder Udenrigsministeriet spændende udfordringer og mulighed for at gøre en forskel gennem sekundering til EU’s civile krisestyringsmissioner.

Stillingsbeskrivelse og kvalifikationer

EU har opslået en stilling som Political Adviser – Somalia Expert ved EU Special Representative for the Horn of Africa i Nairobi (Kenya) eller Addis Ababa (Ethiopia).

De generelle kvalifikationskrav samt en beskrivelse af stillingerne kan findes her.

En beskrivelse af missionen kan findes på missionens hjemmeside.

Vilkår

Udsendelsens varighed forventes at være 12 måneder med mulighed for forlængelse.

Udsendelse sker på vilkår for Udsendelsesfacilitet for Fred og Demokrati: Reglement for UFD’ere.

Venligst bemærk, at det er et krav for udsendelse gennem UFD, at man er dansk statsborger.

Vær opmærksom på, at denne post er kategoriseret som en sikkerhedsmæssig vanskelig post. Eventuel ansættelse er blandt andet betinget af, at du fremviser en helbredserklæring, der erklærer dig ”fit for mission in a high risk area”, erklæres egnet ved en psykolog-screening og består de obligatoriske kurser.

Udenrigsministeriet/UFD sender ansøgninger fra de bedst egnede kandidater videre til EU, der indkalder de mest kvalificerede ansøgere til interview. EU modtager også ansøgninger til stillingerne fra andre EU-medlemsstater. Såfremt EU ønsker at besætte en stilling med en dansk kandidat, vil Udenrigsministeriet/UFD indgå kontrakt med den pågældende - en såkaldt sekundering.

Ansøgning

For at søge stillingen bedes du fremsende din ansøgning til UFD på mail til ufd-niras@niras.dk senest onsdag en 9. juli 2025 kl. 09.00 (DK tid).

Ansøgningen skal indeholde CV samt motiveret ansøgning – begge dele på engelsk.
Du bedes i emnefeltet angive ”POLAD Nairobi or Addis Ababa”.

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte UFD på mail ufd-niras@niras.dk.

Udenrigsministeriet/UFD ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede til at søge stillingerne.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om UFD

UFD er en udsendelsesfacilitet under Udenrigsministeriet, der gør det muligt at sende danske eksperter ud på civile krisestyringsopgaver som bl.a. har til formål at stabilisere og styrke sikkerhedssektoren og fremme fred og demokrati.

UFD hører under kontoret for Migration, Fred og Stabilisering (MIGSTAB) i Udenrigsministeriet. MIGSTAB har det overordnede politiske ansvar for UFD, mens den daglige administration siden 2008 har været varetaget af NIRAS A/S.

Log ind