Motiveres du af at skabe stærke HR-resultater, og er du interesseret i at være faglig sparringspartner for ledelse og kolleger inden for lønstrukturer, HR-nøgletal og HR-processer på et højt strategisk niveau? Vil du bidrage til at indfri Statens Serum Instituts (SSI) ambition om at være en af Danmarks mest attraktive arbejdspladser? Så er du måske vores nye kollega i afdelingen Medarbejdere, Trivsel og Udvikling.
Jobbets indhold Du vil bruge din ekspertise inden for løn, forhandling og HR-analyse til at bidrage til en professionel og effektiv HR-understøttelse. Du vil komme til at løse opgaver på tværs af SSI, hvor du i tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere i afdelingen vil yde helhedsorienteret HR-understøttelse. Som HR-partner vil du desuden yde rådgivning og sparring til chefer og ledere inden for HR med fokus på at skabe transparens, kvalitet og værdiskabende HR. Du vil få ansvar for følgende områder:
- Strategisk udvikling og vedligeholdelse af lønstrukturer og lønpolitikker
- Ansvarlig for de årlige ny lønforhandlinger
- Udarbejdelse og analyse af HR-nøgletal og ledelsesinformation
- Understøttelse og vedligeholdelse af HR-systemer
- Bidrage til optimering af HR-processer og arbejdsgange
- Medvirken i HR-udviklingsprojekter og løbende initiativer til at skabe en af Danmarks mest attraktive arbejdspladser
Vi sørger for en grundig introduktion til opgaverne og vores organisation, så du bliver godt klædt på til at løse dine opgaver på et højt fagligt niveau.
Din baggrund Du har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse – f.eks. cand.scient.pol. eller lignende. Du har flere års erfaring med og kan agere som faglig ekspert på nedenstående områder:
- Lønforhandling og rådgivning om løn og lønstrukturer
- Strategisk ledelsesinformation med stærke kompetencer inden for Excel, HR-nøgletal og Power-BI
- Analyse, formidling af HR-data og udarbejdelse af beslutningsoplæg til ledelsen
- Faglig sparringspartner for ledelsen og kolleger indenfor den brede HR-palette
- Indgående kendskab til arbejdet i en statslig organisation og tilhørende overenskomster og regelgrundlag
Derudover er du analytisk, struktureret og formår at formilde komplekst datagrundlag i et klart sprog. Du er proaktiv og tager ansvar for dine opgaver med et strategisk blik for organisationens udvikling, og du har gode relationelle kompetencer, der støtter det brede samarbejde i vores organisation. Desuden trives du i en travl og foranderlig hverdag, hvor du bidrager med dit gode humør og løsningsorienterede tilgang.
Vi tilbyder dig På SSI bliver du en del af en organisation med ca. 850 medarbejdere, der hver dag arbejder med meningsfulde sundhedsopgaver. Hos os får du:
- Et job med stor selvstændighed, mening og med mulighed for at præge dine opgaver
- En fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde og flekstid
- En aktiv personaleforening, sociale arrangementer og gode fysiske rammer
- En arbejdsplads i grønne omgivelser centralt i København – med fri parkering og god adgang til offentlig transport
Sådan er dit kommende team Vi er et team af dygtige og sjove kollegaer, der har en høj faglighed og et godt socialt miljø, som vi glæder os til at byde dig velkommen i. Vi arbejder sammen på kryds og tværs i en uformel tone og med blik for hinandens forskelligheder og kompetencer.
Vi varetager HR-opgaver som f.eks. rekruttering, rådgivning, ledelsessparring, personalesager, forhandling, trivsel, udvikling og implementering af koncernfælles politikker og retningslinjer.
Vi er i samspil med ledelse og medarbejdere med til at identificere, udvikle, formulere og implementere løbende relevante initiativer, der fremmer den gode arbejdsplads.
Lyder jobbet som noget for dig? Så send os din ansøgning, CV og eksamensbevis. Vi opfordrer dig til at udelade foto i dit CV af hensyn til en inkluderende rekrutteringsproces. Vi forventer at afholde samtaler i uge 43.
Har du spørgsmål? Kontakt HR-partner Josephine Bay Franke på tlf. 3268 8240. Læs mere om ansøgningsprocessen på
Job på SSI.
Dine ansættelsesvilkår Du bliver ansat i henhold til overenskomsten for akademikere i staten med mulighed for at blive indplaceret som konsulent afhængig af dine kvalifikationer.
Vi ser frem til at høre fra dig.