Skyum Idrætsefterskole søger en engageret og detaljeorienteret sekretær, der brænder for at være et serviceminded bindeled. Som sekretær er du en nøgleperson i skolens daglige drift og administration og spiller således en vigtig rolle i at sikre en velfungerende arbejdsplads. Du har snitflader rundt i hele organisationen og samarbejder således både med medarbejdere, elever, forældre og samarbejdspartnere.
Dine nærmeste kollegaer er ledelsen og den økonomisk administrative medarbejder. Her holdes overblikket i den daglige drift og diverse opgaver fordeles og løses.
Vi bruger en bred vifte af administrative systemer, som du vil blive oplært i. Det gælder bl.a. Office, Zenbi, Economic og DSA-løn.
Dine arbejdsopgaver er primært:
Administration – elevlister, depositum, individuel støtte, indberetninger, refusioner, SPS, efterskoleforeningen, IT systemer.
Sekretær – passe mail og telefon, serviceorgan for ledelsen, indkøb, diverse adhoc-opgaver.
Økonomi – tæt samarbejde med den økonomisk administrative medarbejder, hvor en fordeling af opgaver finder sted alt efter interesse og erfaring.
Hvem er du?
Du er en person, der trives med en bred vifte af opgaver, som du løser med stor omhu, systematik og professionalisme. Du har et skarpt øje for detaljer, så indberetninger, ansøgninger og registreringer sker korrekt og rettidigt. Du er positiv og serviceminded, og dermed kendt for din hjælpsomhed og gode humør, som skaber tryghed og tillid i kontakten både internt og eksternt. Du trives med at have mange bolde i luften og være centrum for mange spørgsmål i løbet af dagen. Du er en samarbejdsvillig person, der bidrager til et velfungerende og professionelt efterskolemiljø.
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være forskellig, men det vigtigste er, at du har erfaring med administrative opgaver og flair for IT systemer.
Om Skyum Idrætsefterskole:
Skyum Idrætsefterskole er ikke en helt almindelig efterskole – vi er et inspirerende fællesskab, hvor idræt, faglighed og personlig udvikling går hånd i hånd. Vi har 189 engagerede elever i 10. klasse, der får en unik skolegang uden FP10-prøver, men med fokus på projektorienteret undervisning og dygtiggørelse inden for deres idrætsgren.
Vores skole er kendt for sit stærke fællesskab, hvor vi dyrker idræt og gymnastik på højt niveau. Vi har en lang tradition for gymnastik og optræder med en imponerende opvisningsturné, der samler elever og lærere i et unikt fællesskab. Vi lægger stor vægt på værdier som engagement, ansvarlighed og respekt, hvilket gennemsyrer både undervisning og samvær.
Vores medarbejderstab består af et engageret hold af ledere, lærere, sekretær, køkkenmedarbejdere samt pedeller og rengøringspersonale.
Vores elever vælger mellem følgende idrætslinjer:
Dans
Fodbold
Håndbold
Springgymnastik
Svømning
Hos os er engagement og fællesskab nøgleord. Vi tror på, at vores skole fungerer bedst, når alle – både elever og ansatte – trives og udvikler sig.
Ansøgning:
Tiltrædelse 1. januar 2026.
Stillingen er som udgangspunkt på 30 timer.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte forstander Svend Hagelskjær på tlf. 20708096.
Ansøgning og CV sendes til svend@skyum.dk
Samtaler afholdes løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig!