Executive Assistant (EA) til CEO hos Creativ Company

fuldtid
Executive Assistant (EA) til CEO hos Creativ Company
  • Creativ Company A/S
  • Rasmus Færchs Vej 23, 7500 Holstebro

Bliv bindeleddet mellem ledelsen og organisationen – og vær med til at skabe struktur, fremdrift og resultater.

Vil du tæt på beslutningerne og være den, der sikrer, at planer bliver til handling?
Som Executive Assistant (EA) til CEO hos Creativ Company får du en central rolle i at understøtte ledelsen, skabe overblik og drive processer fremad. Du bliver en betroet sparringspartner og en vigtig del af den daglige eksekvering og de strategiske initiativer.

Vi er kapitalfondsejet, hvilket betyder, at vi arbejder ud fra en offensiv vækst- og opkøbsstrategi – og du bliver en nøgleperson i at holde tempo og struktur i en organisation med korte beslutningsveje.

Om rollen

Som EA får du en rolle tæt på både strategiske beslutninger og den daglige eksekvering. Du bliver en central sparringspartner for CEO’en og tager ansvar for at skabe struktur, overblik og momentum i en periode med høj aktivitet og vækst.

Du får en bred kontaktflade og kommer tæt på alle dele af virksomheden – især direktion, bestyrelse og vores ledergruppe.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Understøtte CEO’en med planlægning, opfølgning og struktur på beslutninger og projekter, herunder mødeflow fra A til Z med dagsordener, materiale, referater og opfølgning
  • Deltage i direktions- og bestyrelsesmøder, samt andre centrale møder i HQ
  • Ledelsesstøtte: kalenderstyring, mail- og dokumenthåndtering
  • Materialer og beslutningsgrundlag: udarbejdelse og finpudsning af slides og oplæg til ledergruppen og bestyrelsen
  • Tværgående koordinering: sikre fremdrift på projekter og initiativer, drive action lists og fjerne forhindringer
  • Kommunikation: klargøre intern og ekstern kommunikation i samarbejde med relevante funktioner
  • Være praktisk tovholder på tværgående projekter og sikre fremdrift
  • Ad hoc-opgaver: håndterer opgaver med diskretion, tempo og kvalitet

Kort sagt: Du bliver en nøgleperson i at få planerne til at ske – og sikrer, at topledelsens ambitioner bliver omsat til resultater med struktur, kvalitet og fremdrift.

Din profil

Du er stærk i struktur, service og koordinering – og du trives med at have mange ting kørende, uden at du mister roen. Du har naturligt overblik, er i øjenhøjde med alle – og du kan håndtere fortrolige oplysninger med stor diskretion.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring som EA/PA, sekretær, direktionsassistent eller lignende
  • Trives med at være tæt på topledelsen og kan navigere i fortrolige rum
  • Er stærk i Microsoft 365 (især Outlook, PowerPoint og Excel)
  • Har høj kvalitet i skriftlig kommunikation både på dansk og engelsk
  • Er struktureret, hjælpsom, selvkørende og god til at skabe relationer
  • Har godt humør, gennemslagskraft og evnen til at holde tempoet – også når det brænder på

Vi tilbyder

En central rolle i maskinrummet hos Creativ Company, hvor du bliver en nøgleperson for CEO og direktion. Du får en hverdag, hvor to dage aldrig er ens, og hvor du spiller en helt afgørende rolle i at skabe flow og fremdrift.

  • En tæt samarbejdspartner til CEO
  • En arbejdsdag med både rutineopgaver og masser af variation
  • Mulighed for at præge dagen og skabe struktur i en dynamisk organisation
  • Gode ansættelsesvilkår, fleksibilitet og en stærk kultur
  • Pensionsordning, sundhedsforsikring, kantine og en aktiv personaleforening

Om Creativ Company

Creativ Company er en af Nordeuropas førende leverandører af kreative hobbymaterialer og legetøj. Vi sælger til mere end 40 lande, har salgsselskaber i ni europæiske lande og beskæftiger ca. 300 kolleger – heraf ca. 230 på hovedkontoret i Holstebro.
Med 20.000+ varenumre, et moderne, automatiseret lager og en handlekraftig kultur kombinerer vi kreativitet, forretning og ansvarlighed.
Læs mere på www.cchobby.dk/om-os.

Bliv en del af Creativ Company

Send din ansøgning hurtigst muligt – ansøgningsfrist 15. januar 2026. Vi afholder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Log ind