Administrativ medarbejder til Ungeområdet i Vallensbæk

deltid
Administrativ medarbejder til Ungeområdet i Vallensbæk
  • Vallensbæk Kommune
  • Lundbækvej 5, 2665 Vallensbæk
Brænder du for struktur, service og at gøre en forskel for unge? Og vil du være med til at skabe rammerne for et levende og inspirerende ungdomsmiljø? Så er det dig vi søger.

Ungeområdet søger en medarbejder til administration, som ud over at varetage vores sekretariatsfunktion og være Ungeområdets imødekommende ansigt udadtil, også skal trives med afveksling i arbejdsopgaver samt have flair for og lyst til mangeartede administrative opgaver.

Ungeområdet i Vallensbæk er i rivende udvikling, og vi har en bred kontakt med børn og unge gennem vores afdelinger, som omfatter Fritidsundervisning- Junior- og Ungdomsklub, Basis Dansk, Partnerskab i 10. klasse, Uddannelsesvejledning/KUI, Sommerferieaktiviteter, SSP og Gadeteam. Vi er en mangfoldig arbejdsplads med mange fagområder og opgaver. Vi samarbejder ud fra et ”udefra og ind” perspektiv, og vores organisation bygger på tillid, dialog og nærværende ledelse. Vi prioriterer løsninger af vores daglige kerneopgaver og er samtidig engageret i at udvikle vores opgaveløsning i samarbejde med borgerne.

Derfor har vi brug for, at du:

  • Er systemisk, pligtopfyldende, ansvarsfuld, servicemindet og gerne kan se forud både praktisk og socialt
  • Med åben og imødekommen tilgang, kan håndtere mange forskellige opgaver og sikre kontinuitet i administrationen
  • Har flair for IT, nemt kan sætte dig ind i andre/nye IT-systemer, hjemmesider og SOME
  • Er socialt orienteret, proaktiv og gerne vil de unge og fællesskabet
  • Med positivt mindset, gerne med humor, bidrager til den gode stemning i huset
Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Daglig betjening af elever, forældre og medarbejdere via telefon og mail
  • Håndtering af tilmeldinger, registreringer og datatræk
  • Ajourføring af digitale platforme og hjemmesider
  • Indkøb af kontor- og rengøringsartikler
  • Modtagelse af gæster og samarbejdspartnere – du sidder i husets reception
  • Generel kontoradministration og praktiske ad hoc-opgaver
  • Produktion af materialer f.eks. Ungdomsskolens Fritidsundervisning
Vi tilbyder:

  • Et spændende job i et hus, hvor ingen dage er ens – de fleste dage summer af liv med børn og unge
  • Tæt samarbejde og sparring med Ungeområdets ledelse
  • Mulighed for indflydelse på opgaveløsningen
  • En arbejdsplads i udvikling – i 2028 flytter vi ind i et nyt, moderne Ungekulturhus med lækre faciliteter
Dine opgaver vil komme fra alle Ungeområdets afdelinger, og du vil have kontakt med alle medarbejdere på Ungeområdet. Om formiddagen vil der normalt være mulighed for at fordybe dig i dine opgaver, og om eftermiddagen vil der være mere kontakt til børn, unge og kollegaer.

Din arbejdstid vil være fra kl. 8, og dine ferier skal primært afholdes i skolernes ferie. Din nærmeste leder vil være afdelingsleder Helle Birkholm Hansen, og du vil blive inddraget og arbejde tæt sammen med de øvrige ledere og kollegaer.

Du kan læse mere om Ungeområdet på valung.dk og på Vallensbæk Kommune vallensbæk.dk.

Har du har spørgsmål, eller vil du gerne besøge Ungeområdet? Er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Helle Birkholm Hansen på tlf. 51546090.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Vær opmærksom på, at der indhentes børne- og straffeattest.

Forventet ansættelse: 1. marts 2026

Ansøgningsfrist: 19. januar 2026 kl. 12:00

Samtaler forventes afholdt tirsdag d. 27. januar 2026

I Vallensbæk Kommune tager vi referencer hos tidligere arbejdsgivere. Hvis du bliver indkaldt til samtale, bedes du medbringe kontaktoplysninger på min. 2 ansøgere.


Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.

Log ind