Da vores sekretær p.t. er sygemeldt, søger vi en sekretær på fuld tid til skoleåret 2025/2026 med ansættelse den 1. august 2025. Der kan blive tale om forlængelse af ansættelses-perioden. Som sekretær er du frontperson på skolen. Du er ofte den første man snakker med, når man ringer til skolen, derfor skal du være god til at etablere det første møde. Du skal have det godt med at være i en hverdag, som er præget af mange forskellige opgaver, og møde mange forskellige mennesker. Du skal være en god organisator og bevare overblikket i travle perioder, og samtidig kunne bevare roen og det gode humør. Alt det vi ikke kan endnu, kan vi hjælpe hinanden med at løse.
Har du kendskab til bogføring, at arbejde i KOMiT, Viggo, Virk og andre platforme, der bruges i skoleverdenen, så vil det være fantastisk, men dog ikke et krav for os. Du skal så være indstillet på en stejl læringskurve i det. Vi tilbyder en efterskole, hvor du hver dag møder 85 friske, unge mennesker og har en skøn kollegaflok med højt til loftet som hjælper hinanden. Du skal kunne arbejde indenfor skolens kristne værdigrundlag.
Løn sker efter aftale med udgangspunkt i Efterskoleforeningens retningslinjer. Send din ansøgning til skolens forstander Leif Kruse på lk@grejsdalens.dk, senest mandag d. 16. juni kl. 12.