Har du et godt overblik, og er du administrativt stærk? Så har du måske lyst til et spændende og afvekslende job i huslejenævnene og beboerklagenævnet i Danmarks største kultur- og fritidsforvaltning. Vi tilbyder - et job, hvor der er rig mulighed for at arbejde selvstændigt og sammen med flere kolleger
- højt fagligt niveau og gode udviklingsmuligheder
- dygtige og hjælpsomme kolleger i et travlt og engageret team
- et godt arbejdsmiljø
- fleksibel arbejdstid og selvstændig opgaveløsning
Om jobbet Du bliver en vigtig del af arbejdet i Huslejenævnet, hvor du især skal støtte op om juristerne og nævnsmedlemmernes sagsbehandling.
Din primære opgave bliver at hjælpe jurister og nævnsmedlemmer med forberedelse af nævnsmøder og sager. Det betyder blandt andet, at du
- sender kvitteringsbreve og besigtigelsesbreve
- sender mødeindkaldelser og dagsordener
- planlægger ruter til besigtigelser
Du indgår også i den daglige telefonbetjening, hvor du ofte er den første, borgerne møder. Her hjælper du med generelle spørgsmål og vurderer, om sagen skal videre til en juridisk sagsbehandler. Det kræver, at du kan bevare roen og skabe en god oplevelse – også når det går stærkt. Du står dog aldrig alene, men har tæt sparring med både jurister og dine kolleger i det administrative team.
Derudover løser du løbende andre administrative opgaver fx
- afskrivning af sager
- bestilling af forplejning til nævnsmedlemmer
- kalenderstyring
- afrapportering til huslejenævn.dk
- indberetning af honorar
Om dig Vi forestiller os, at du
- har en relevant uddannelse fx kontorassistentuddannelse eller administrationsbachelor
- har erfaring inden for offentlig administration eller ejendomsadministration og gerne nævnsarbejde
- har erfaring med koordinering af opgaver og møder fra tidligere stilling
- er god til at strukturere dit arbejde og kan håndtere mange opgaver på samme tid – også pludseligt tilkomne
- arbejder selvstændigt og finder løsninger
- har gode skriftlige formuleringsevner
- er god til at samarbejde med både juridisk og administrativt personale
- rutineret i Office-pakken og har let ved at lære nye IT-systemer
- er hjælpsom og klar til at give en hånd med, hvor der er brug for det
Vi stiller krav om, at du har erfaring med
- sagsbehandlingssystemet eDoc
- dagsordenssystemet First Agenda
- grundlæggende regler om sagsbehandling
- kendskab til lejelovgivningen
Om de københavnske huslejenævn I Københavns Kommune er der otte huslejenævn. Hvert nævn består af en formand og to medlemmer. Forpersonen er byretsdommer. Huslejenævnene træffer afgørelse i sager i private udlejningsejendomme, hvor lejer og udlejer er uenige. I nogle sagstyper skal lejemålet besigtiges, inden nævnet kan træffe afgørelse i sagen.
Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.
Tiltrædelse snarest muligt.
Vi indhenter reference i forbindelse med ansættelsen.
Vil du vide mere? Du er velkommen til at kontakte teamleder Jasmin Yamani 21 29 74 34.
Søg via linket senest søndag den 12. oktober 2025 Første samtale forventes afholdt fredag den 24. oktober 2025.
Kultur- og Fritidsforvaltningen Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.