Dygtig socialpædagog søges til Bofællesskabet på Strandvejen

fuldtid
Dygtig socialpædagog søges til Bofællesskabet på Strandvejen
  • SPUC
  • Strandvejen 143, 3060 Espergærde
Vi søger en ny en kollega til vores selvstyrende team.

Bofællesskabet på Strandvejen i Espergærde, som er en del af SPUC i Helsingør søger en ny kollega 33 timer om ugen.
Her bor 7 voksne mennesker med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne.

Vores kerneopgave består grundlæggende i, at støtte den enkelte beboer og fællesskabet i at få skabt rammer, der sikrer en indholdsrig og udviklingsorienteret hverdag. Vores fokus er inddragelse og trivsel for den enkelte beboer.
Som hjemmevejleder på Strandvejen vil du blive knyttet som primær kontaktperson til 2 af bofællesskabets beboere. Dog vil du i det daglige bidrage med støtte og vejledning til alle bofællesskabets beboere, herunder hjælp til personlig hygiejne for enkelte beboere.

Din profil
  • Er uddannet pædagog og har erfaring med socialpædagogisk arbejde
  • Ser udviklingspotentiale og kan yde en indsats, der tager højde for den enkeltes beboers muligheder og behov
  • Ser værdien i en respektfuld, ligeværdig tone og formår at udvise empati og ydmyghed i mødet med beboerne
  • Er i besiddelse af stor tålmodighed og fleksibilitet
  • Er ansvarsbevidst og værdsætter det gode samarbejde, men trives også med at arbejde alene
  • Er fleksibel i forhold til arbejdstider, tilrettelagt ud fra beboernes behov
  • Har høj skriftlig formuleringsevne og er fortrolig med at arbejde med pædagogisk dokumentation, pædagogiske delmål/ sundhedsfaglige mål. Der dokumenteres i Nexus.
  • Du har IT erfaring og kan mestre de grundliggende ting med en IPAD og mobil Nysgerrig på interaktiv kommunikation IBG og andre (teknologiske hjælpemidler)
  • Du er fagligt nysgerrig og reflekterende
  • Du har kørekort og kan køre vores minibusser

Som kollega på Strandvejen vil du opleve:
  • Et selvstyrende team på 4 hjemmevejledere, hvor der er uddelegeret ansvarsområder til hver enkelt medarbejder
  • Højt refleksionsniveau og faglig sparring
  • Tæt dialog med ledelsen
  • Vi vægter det gode samarbejde og støtter hinanden i dagligdagen

Som medarbejder i SPUC vil du opleve:
  • En arbejdsplads med fokus på kerneopgaven
  • En arbejdsplads med god kommunikation
  • En dynamisk og fleksibel arbejdsplads med fokus på delegation, kvalitet og muligheder
  • En arbejdsplads med mulighed for faglig udvikling og læring og supervision
  • Et arbejdsmiljø hvor feedback er en del af vores samarbejdskultur
  • En organisation, hvor det er muligt at arbejde på tværs i faglige udvalg

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden ligger alle ugens syv dage i tidsrummet fra kl. 7.00-20.00
Vi har skiftende arbejdstider dag/aften og arbejder også weekender/helligdage.
Pt. er der weekendarbejde hver fjerde weekend.
er forventes fleksibilitet i forhold til omlægning af arbejdstid.
Løn – og ansættelsesvilkår sker efter overenskomst imellem SL og KL.
Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til stedfortræder for forstander Lisbeth Ahlberg på telefon 25 31 34 36.

Ansøgning
Ansøgning vedlagt eksamensbevis og relevante bilag sendes elektronisk.
Ansøgningsfrist den 22/1 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 28/1 2026

Om Socialpædagogisk Udviklings Center
Bofællesskabet Strandvejen hører ind under den kommunale organisation Socialpædagogisk Udviklingscenter (SPUC).
SPUC yder støtte i henhold til serviceloven § 83 og § 85. Der varetages ledsager- og støtteopgaver hos borgere i egen bolig, drift af bofællesskaber, døgnboliger og værestedet Liv, som er et fritidstilbud i henhold til Serviceloven § 79. Målgruppen er voksne borgere med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne.

Til opgaverne er der pt. ansat 70 medarbejdere, der er organiseret i selvstyrende team

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

Log ind