Interesserer du dig for forskning, innovation og uddannelse? Er du løsningsorienteret og glad for at arbejde i en foranderlig hverdag? Kan du holde arbejdsprocesser på sporet? Vil du være en del af et stærkt hold, hvor vi bidrager til hinandens trivsel, læring og udvikling på jobbet. Så er du måske vores nye kollega. Et ambitiøst universitet Københavns Universitet er Danmarks største universitet med en omsætning på cirka 10 mia. kr., 10.000 ansatte og 40.000 studerende. KU hører til blandt Europas bedste universiteter og har samarbejde over hele verden.
Rektoratets stab på KU leverer strategisk sparring og daglig administrativ understøttelse til Københavns Universitets ledelse, herunder rektor, prorektorer og universitetsdirektør, som udgør universitetets rektorat.
Kontoret for Fora, Policy og Internationale Samarbejder er en del af Rektoratets stab. Vi varetager og koordinerer betjening af en række ledelsesfora, herunder bestyrelsen, universitetsledelsen og den administrative direktion. Kontoret har desuden ansvar for KU’s policy indsats og dialog med bl.a. ministerier og centrale interessenter. Vi arbejder også med KU’s internationale alliancer og partnerskaber med universiteter i udlandet.
I denne tid har vi fokus på overgangen til en ny administrativ organisation på tværs af KU, som trådte i kraft per 1. marts 2025. Vi har derfor fokus på at udvikle og forbedre vores nuværende arbejdsprocesser og organisationsforståelse. Arbejdet understøttes bl.a. fra vores fagligt stærke team for ledelsesbetjening, som du kan blive en del af. Tempoet og humøret er højt, og vi hjælper altid hinanden med at nå i mål.
Stillingen er til besættelse fra
1. august 2025 eller snarest derefter.
De primære opgaver vil være: - Ledelsesbetjening af rektorat og øvrige ledelsesfora, bl.a. forberedelse af dagsordener og afvikling af møder
- Løbende udvikling af området for ledelsesbetjening, herunder forbedring af sagsprocesser og kvalitetssikring af sager
- Opfølgning på ledelsesmøder, herunder referater, kommunikation med øvrige afdelinger og koordination af sager
- Bidrag til policy arbejdet på KU inden for forskning, uddannelse og innovation, herunder forberedelse af ledelsesmøder med KU’s interessenter og samarbejdspartnere.
Om dig - Du har en relevant samfundsvidenskabelig eller humanistisk akademisk uddannelse
- Du interesserer dig for ledelsesbetjening, forskning, innovation og uddannelse
- Du arbejder struktureret og selvstændigt og kan arbejde under korte tidsfrister
- Du har analytisk sans og kan arbejde med sager af høj kompleksitet
- Du er god til relationer, er serviceminded og har god organisatorisk forståelse
- Du har 2-3 års erfaring eller mere fra en interesseorganisation, en brancheorganisation, ministerier eller forsknings- og uddannelsesinstitutioner.
Vi tilbyder - En spændende og udfordrende stilling med gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- Frie rammer til at sætte dit præg på proces, udvikling og implementering
- En arbejdsplads med et højt fagligt niveau, hvor du kommer til at arbejde tæt
sammen med engagerede kollegaer, og hvor der er mulighed for at bidrage til beslutninger på universitetet.
- Fleksible arbejdsvilkår og frihed i tilrettelæggelsen af egen arbejdstid.
Om os Kontoret for Fora, Policy og Internationale Samarbejder er en del af Rektoratets stab, som består af yderligere tre kontorer: Strategi, Styring og Udvikling, Analyse og BI og Jura og Forkontor. Rektoratets stab samarbejder med ledere og medarbejdere på hele universitetet og har en bred opgaveportefølje, der strækker sig fra understøttelse af universitets bestyrelse og øverste ledelse til strategisk udvikling af universitetet, understøttelse af tværgående fora, policy udvikling, analyser og BI, strategisk styring og juridisk sagsbehandling.
Rektoratets stab har til huse i smukke omgivelser ved Frue Plads i hjertet af København.
Kontor for Fora, Policy og Internationale Samarbejder består af 16 fuldtidsmedarbejdere. Arbejdet foregår i et uformelt arbejdsmiljø præget af godt humør og travle perioder, og hvor vi lægger stor vægt på fælles ansvar for den samlede opgaveportefølje og på hjælpsomhed og sparring på tværs. Du vil desuden komme til at arbejde tæt sammen med ledelse og kolleger på tværs af Fællesadministrationen og KU’s seks fakulteter.
Ansættelsesforhold og ansøgning Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2025 eller snarest derefter. Ansættelse er med en ugentlig arbejdstid på gennemsnitligt 37 timer. Løn og overenskomst i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten (AC-overenskomsten), med indplacering som fuldmægtig eller specialkonsulent. Der er mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.
Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte Jette Nielsen 6039 0472 samt tillidsrepræsentanten Lisa Svane Baltzer Parsberg. Du kan også læse mere her Spørgsmål til stillingen kan rettes kontorchef for Fora, Policy og Internationale Samarbejder Jette Nielsen på tlf. 6039 0472 eller e-mail
jettenie@adm.ku.dk.
Ansøgning skal sendes via Københavns Universitets, jobportal http://jobportal.ku.dk, senest den
1. juni 2025. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted umiddelbart derefter.
Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.