Digitaliseringskonsulent til Horsens Kommune

fuldtid
Digitaliseringskonsulent til Horsens Kommune
  • Horsens Kommune
  • 8700 Horsens
Vil du have en væsentlig rolle i den digitale udvikling af Horsens Kommune?
Vi søger en digitaliseringskonsulent, der vil være med til at styrke og udvikle vores arbejde med digitalisering i Horsens Kommune.

Brænder du for at arbejde med nye såvel som etablerede digitaliseringsprojekter til gavn for ansatte, borgere og virksomheder? Har du lyst til at være med til at styrke kommunens løsning af vores kerneopgaver? Er du motiveret til i samarbejde med dygtige kolleger at bringe nye teknologier i spil og bidrage til, at Horsens Kommune fortsat er med i front i et digitaliseret Danmark? Så kan det være dig, vi er på udkig efter.

I Horsens Kommune tænker vi digitalisering ind alle steder, det giver mening og skaber værdi. Digitalisering skal altid være med brugeren i fokus og skal bidrage til at opretholde og udvikle vores service til gavn for borgere og virksomheder. Dette gør vi i tæt samarbejde med kommunens faglige områder, både i videreudvikling af etablerede løsninger og gennem implementering af nye.

Det arbejder vi med i Digitalisering
I Digitalisering arbejder vi bredt med digitale processer og aktiviteter fra både fælleskommunale, fællesoffentlige og egne initiativer. Vi varetager systemejerskabet for en række tværgående fagsystemer, driver projektledelse af IT-projekter, samt udvikler og optimerer processer og arbejdsgange med digitale blanketter, RPA og andre værktøjer.

Dine arbejdsopgaver
Du bliver systemansvarlig for nogle af de tværgående systemer, der er vigtige for understøttelsen af opgaveløsningen i alle dele af organisationen.

Systemansvaret omfatter leverandørkontakt, superbrugerorganisation, supportprocesser, informationssikkerhed og udvikling af løsningen. Systemansvaret sker i samarbejde og med hjælp fra vores øvrige teams - Informationssikkerhed, Infrastruktur og Support.

Systemansvaret vil være for systemer som SAPA, Borgerblikket, Dreambroker og XFlow.
I samarbejde med vores udviklingsteam, vil du også få mulighed for at arbejde med udvikling af blanketter og automatisering af arbejdsgange i XFlow.

I din hverdag kommer du til at arbejde sammen med afdelingens øvrige medarbejdere, vores  leverandører og kommunens fagområder.

Du vil blive en del af IT & Digitalisering med 45 medarbejdere og tilknyttet digitaliseringsafdelingen med 12 medarbejdere. IT & Digitalisering servicerer hele organisationen med omkring 9000 ansatte.

Faglige kompetencer
  • Det er en fordel hvis du har erfaring med systemansvar og kendskab til det kommunale systemlandskab.
  • Det er også en fordel med forståelse for digitalisering og viden om udviklingen i en kommunal kontekst.
  • Du skal have flair for at forstå tekniske problemstillinger, uden at du behøver være ekspert.
Personlige kompetencer
Du kommer til at have en stor kontaktflade til resten af organisationen, og du skal evne og trives med den daglige dialog med ansatte med vidt forskellige faglige profiler og forskellige niveauer af IT-kompetencer.

Du er selvstændig og proaktiv i din tilgang til opgaven, du er nysgerrig og tør tænke nyt.

Uddannelse
Vi forestiller os, at du har en relevant mellemlang til lang videregående uddannelse.

Vi tilbyder
En afdeling hvor vi har en god og munter tone indbyrdes. Du får i høj grad mulighed for at præge dine arbejdsopgaver. I mange tilfælde er der sjældent langt fra tanke til handling.

Du får fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Løn- og ansættelsesvilkår følger den gældende overenskomst.
Ansættelse snarest muligt eller efter aftale.

Yderligere oplysninger
Vi ser gerne, at dokumentation for uddannelse vedlægges ansøgningen.

Der er ansøgningsfrist den 9. juni 2025.
Vi afholder samtaler onsdag den 18. juni 2025.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Nikolaj Rostgaard, leder af
Digitalisering, mobil 40423313 eller IT- og Digitaliseringschef Ole Hersted Hansen på
30522594.

Log ind