Debitoransvarlig
Trives du i en stilling med stort ansvar og en bred kontaktflade?
Hos Masai er vi ambitiøse — Vi søger dig der motiveres af at have rigtigt godt styr på vores kunder.
Vi søger dig, der sætter en ære i korrekt og opdateret bogføring og som kan træffe de rigtige beslutninger for forretningen indenfor dit ansvarsområde.
Om Masai
Vi er et tøjfirma, der blev grundlagt i København i 1992. Vores hovedkontor ligger i hjertet af København. Det er her vi designer fra. Vi er åbensindede, nysgerrige og har en inkluderende tilgang til mode. Vi er engagerede og passionerede omkring alt hvad vi foretager os fra måden vi driver forretning på, til vores design og produktion af vores kollektioner.
Om stillingen
Som Debitoransvarlig har du ansvaret for at vores debitorer, herunder bogføring, mellemværender, afdragsordninger og eventuelle inkasso- og konkurssager. Du får også ansvaret for vores kreditforsikringsløsning. Du får et tæt samarbejde med kollegaer i Kundeservice, Salg og Finans.
Dine ansvarsområder
Bogføring af debitorindbetalinger
Rykkerprocessen
Agere på debitorhenvendelser og sikre korrekte debitorbalancer
Kontakt til debitor, herunder internationalt
Månedlig oversigt over debitormassen, fx alder og risiko
Tæt samarbejde med vores Kundeservice, Salg og kollegaer i Finansafdelingen.
Vi forventer, at du
Har erfaring har lignende stilling med debitoransvar
Har kendskab til kreditforsikring, inkasso og moms.
Erfaring med Navision / Microsoft Dynamics
Samarbejder godt med kollegaer
Kan kommunikere med kunder også på engelsk.
Tager selvstændigt ansvar og ejerskab for debitorområdet
Vi tilbyder
Ansvar og frihed til at præge jobbet
Et uformelt, positivt og tillidsbaseret arbejdsmiljø
En central rolle i organisationen
Ansøgning
Lyder det som dig? Send motiveret ansøgning og CV til: ja@masai.dk
Mærk: Debitoransvarlig.
Vi indkalder løbende til samtaler. Tiltrædelse: februar.
Vi glæder os til at høre fra dig!