Kunne du tænke dig at være Scrum Master i et stort centralt Lakehouse team, der er midt i en proces hvor vi konverterer vores datavarehus fra on-premise til cloud, og er du til en struktur, hvor der ikke er langt fra idé til handling og med stor indflydelse på planlægning og realiserings af egne arbejdsopgaver.
Så er jobbet som Scrum Master i Dataenheden i Center for Økonomi, Region Hovedstaden, noget for dig. Du bliver en vigtig del af vores Lakehouse team, hvor vi arbejder med data fra en langrække af Region Hovedstadens centrale data, samtidig driver vi et større SAS-miljø, et SQL datavarehus og en Power Bi platform. Alle tre miljøer er vi ved at omlægge til Azure Cloud.
Dataenheden spiller sammen med vores søsterenhed i Region Sjælland en central rolle i indlæsning og udstillingen af data til alle niveauer af organisationen i den kommende Region Østdanmark
Om jobbet Vi er et større Lakehouse team på 12 personer med stort engagement, godt humør og højt til loftet. Som Scrum Master vil dine primære opgave vil være at:
- Facilitere og optimere teamets agile ceremonier.
- Sikre en fast rytme og struktur i teamets arbejdsprocesser.
- Være gatekeeper for teamets inflow og sikre fokus på de rette opgaver.
- Bidrage til en kultur, hvor samarbejde, transparens og slutbrugernes behov er i fokus.
Vi arbejder ud fra SAFe konceptet, for at prioritere og koordinere vores opgaver optimalt. Vi er ét ud af 9 teams der tilsammen udgør vores ART, Data og AI. Alle teams er tæt integreret og deltager i fælles møder og planlægning. Som Scrum Master vil du have et tæt samarbejde med vores Product Owner, PO, i forhold til prioritering at teamets opgaver.
Du vil også indgå i konkret opgaveløsning sammen med dit team.
Vi forestiller os at: Du har en videregående uddannelse, som har givet dig et fagligt fundament til at forstå og håndtere komplekse problemstillinger indenfor data. Du har nogle års erfaring med facilitering af processer og erfaring med agile metoder og allerhelst Scaled Agile Framework, SAFe. Hvis du ikke er certificeret i SAFe vil du blive certificeret som en del af din ansættelse.
Det er ikke et krav at du tidligere har arbejdet med de mange forskellige værktøjer vi anvender. Vi forventer derimod, at du har lysten og viljen til at lære dem at kende:
- Microsoft SQL Server Management Studio og Microsoft Visual Studio
- SAS
- Databricks
- GITHUB
Vi anvender ServiceNow som værktøj til styring og dokumentation af vores udviklingsopgaver.
Som kollega og medarbejder lægger vi vægt på, at du: - Forstår at sætte slutbrugerens oplevelse i fokus
- Er en teamplayer, som godt kan lide best practice, vidensdeling og sparring
- Er omhyggelig og tilstræber et højt kvalitetsniveau, og dit arbejde er valideret og veldokumenteret
- Er opsøgende og udadvendt med en naturlig evne til at samle mennesker
- Arbejder grundigt og analytisk med fokus på detaljer
- Har dokumenteret erfaring som Scrum Master, gerne med certificering
- Trives i en rolle, hvor du både arbejder med mennesker og data
- Har en profil der er stærk på koordinering og overblik
Vi tilbyder dig: Et arbejde i et dynamisk miljø, med 65 dygtige kollegaer, og kontakt til mange forskellige dele af vores organisation. Som en del af Dataenheden får du en arbejdsplads med:
- Frihed, ansvar og indflydelse i dit arbejde
- Stor mulighed for faglig udvikling
- Fællesskab om opgaveløsning, med mulighed for at blive hørt og påvirke løsningen
- Skønt arbejdsmiljø med fast arbejdsplads, med mulighed for op til 2 dages hjemmearbejde.
Ansættelsesforhold Der er tale om en fast stilling med forventet tiltrædelse 1. september 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge med flextid og der er mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale. Dit ansættelsessted vil være på vores kontor på Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød
Region Hovedstadens ansatte har mulighed for at benytte sig af indkøbsrabatter og Feriefondens sommerhuse samt medlemskab af regionsgårdens fitness.
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen før du søger er du velkommen til at ringe til Sektionschef Peder Brøgger på telefon 21 17 98 41.
Ansøgningsfrist Send sin ansøgning via linket senest fredag d. 27. juni 2025. Vi glæder os til at læse din ansøgning.