Business Controller til Etablissement- og Terrænkommandoens Økonomiafdeling

fuldtid
Business Controller til Etablissement- og Terrænkommandoens Økonomiafdeling
  • Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Hjørring Kaserne
  • Arsenalvej 55, 9800 Hjørring
... så har du netop nu chancen for at lande et spændende job hos Etablissement- og Terrænkommandoen i Hjørring.

Som business controller i Etablissement- og Terrænkommandoen bliver du en del af et stærkt fagligt team med gode muligheder for at udvikle dit potentiale gennem egne ansvarsområder og opgaver. Hos os vil du blive en del af en af Danmarks største arbejdsplads med rig mulighed for at skabe et stærkt netværk og fremtidige karrieremuligheder.

Om os

Etablissement- og Terrænkommandoen leverer kundeorienteret facility management af ejendomme og arbejdspladser til Forsvarsministeriets ca. 20.000 ansatte. Vi varetager byggeprojekter, vedligeholder Forsvarets bygninger og faciliteter samt arbejder med energi, miljø og naturpleje. Vi vil være blandt de bedste i staten til ejendomsadministration, og vi har derfor fokus på at sikre balance mellem kundetilfredshed og effektive løsninger af vores kerneopgaver.

Du bliver en del af Etablissement- og Terrænkommandoens Økonomiafdeling med ca. 35 medarbejdere. Vi har en ambitiøs strategi om at være blandt de bedste til økonomistyring og har stort fokus på udvikling, som kan understøtte vores høje ambitioner. Vi har et uformelt arbejdsmiljø, hvor teamwork, fleksibilitet og godt humør tillægges stor vægt.

Om stillingen

Du kommer til at stifte bekendtskab med en masse opgaver. Du kan se frem til at få en interessant og alsidig hverdag med mange spændende og udfordrende opgaver!

Dine opgaver spænder fra udarbejdelse af og opfølgning på budgetter og afholdelse af økonomimøder til support og rådgivning af de budgetansvarlige chefer. Den ledige stilling er i én af afdelingens tre sektioner. Sektionen varetager økonomistyring samt økonomisk rådgivning for den del af Etablissement- og Terrænkommandoen, der håndterer al nybyggeri af Forsvarets bygninger og anlæg. Derudover får du også flere snitflader og samarbejde på tværs i Økonomiafdelingen. Din konkrete opgaveportefølje vil afhænge af din personlige profil og interesser.

Dine primære arbejdsopgaver i jobbet bliver at:

  • Drive og afvikle månedlige økonomiopfølgningsmøder
  • Medvirke til at skabe retvisende budgetter, prognoser, etc.
  • Sikre, at de økonomiske bevillinger og rammer overholdes
Udover ovenstående punkter, kommer der løbende ad hoc-opgaver, hvor der er rig mulighed for at udfordre sig selv – mulighederne er mange, og du bliver en aktiv medspiller i at drive det danske Forsvar.

Som vores nye medarbejder kan du forvente at få en interessant og udfordrende hverdag i en spændende afdeling og organisation, hvor resultater og udvikling spiller en central rolle. En kollega, og business controller, i Økonomiafdelingen udtaler:

” I mit arbejde som Business Controller i Økonomiafdelingen er der stor mulighed for at præge og udvikle egne arbejdsopgaver. Arbejdsmiljøet er uformelt, og der bliver samarbejdet på tværs af teams – både internt i Økonomiafdelingen og med forretningen (Etablissement- og Terrænkommandoen). Jeg oplever stor fleksibilitet i mit arbejdsliv, og der er mulighed for hjemmearbejde, hvilket giver en god Work-Life balance. Der er fokus på kompetenceudvikling, således at man hele tiden føler, at man udvikler sig og har mulighed for at påtage sig nye udfordringer”

Om dig

Vi forestiller os, at du har en baggrund som business controller/partner, økonomimedarbejder/-assistent, eller har anden relevant økonomisk baggrund. Det vil være en fordel, hvis du allerede har gjort dig erfaringer inden for lignende stillinger, men det er ikke et krav.

Har du allerede erfaring med økonomisystemer (gerne SAP) vil det være en stor fordel. Derudover har du generelt en bred erfaring med Microsoft Office pakken- særligt Excel mestrer du. Du vil dog modtage oplæring i systemerne, så du er klædt ordentlig på til at varetage de nye opgaver.

Som person er du smilende og positiv. Du skal kunne arbejde selvstændigt, men også kunne mestre samarbejdet i teams. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og lærenem – og har mod på at tage imod nye udfordringer.

Ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Etablissement- og Terrænkommandoen er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Ansættelsesstedet er Etablissement- og Terrænkommandoen, Arsenalvej 55, 9800 Hjørring.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Rasmus Jensen på tlf. 61 62 60 33. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Personalkommandoen, HR-konsulent Mathias Fønskov, på 72 81 91 21.

Stillingen er til besættelse 1. marts 2026 eller snarest derefter.

Ansøgningsfristen er fredag den 9. januar 2026. Vi forventer at holde samtaler løbende - dog senest d. 27. januar 2026.

Vi vil bede dig om at sende din ansøgning og CV via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Log ind