Bofællesskabet Søstjernen søger en socialfaglig medarbejder med stærke pædagogiske kompetencer til en fast stilling på 37t med ansættelse fra 01.03.26.

fuldtid
Bofællesskabet Søstjernen søger en socialfaglig medarbejder med stærke pædagogiske kompetencer til en fast stilling på 37t med ansættelse fra 01.03.26.
  • Aarhus Kommune
  • Bispevænget 14, Stautrup, 8260 Viby J

Om jobbet samt lidt om os:

Søstjernen er et bofællesskab uden døgndækning til voksne med udviklingshæmning, der har brug for pædagogisk støtte og vejledning i hverdagen. 

Søstjernen er ikke døgndækket, og derfor kan vi tilbyde at du skal afvikle de 30 timer på Søstjernen, og de resterende 7 timer på Stautruphus (der er et døgndækket tilbud beliggende 1,8 km. fra Søstjernen) under samme afdelingsleder og med et tæt samarbejde mellem de to afdelinger.

Søstjernen består af 14 lejemål samt tilknyttede fællesarealer med bl.a. fællesstue og køkken.

Vi er sammen med beboerne om at arbejde hen imod en tilværelse med læring og livsmestring understøttet af tryghed og forudsigelighed. Dette ønsker vi at opnå ved at arbejde kreativt og innovativt med målene, som tager udgangspunkt i en individuel delhandleplan. Beboerne er bl.a. inddraget i de praktiske gøremål i dagligdagen, for at muliggøre og understøtte læring og livsmestring i dagligdagen.

Desuden ønsker vi at støtte beboerne i at få struktur på hverdagen, indgå i sociale relationer og opretholde og udvikle sociale netværk.

Vores beboere er overvejende fysisk mobile og næsten alle klarer selv befordringen til og fra arbejde med offentlig transport. Alle beboere er i dagbeskæftigelse, og der kan på enkelte dage være en eller to hjemme.

Derudover er der ingen personlig pleje, og vi yder støtte til læring og livsmestring i hverdagen. Beboerne har vejledning en gang om ugen sammen med en medarbejder.

Bofællesskabet er etableret efter §105 i lov om almene plejeboliger, bostøtten gives efter §85 i serviceloven og delhandleplanen laves efter §141 i serviceloven.

Vi har et tæt samarbejde med MSO, der bl.a. varetager medicinhåndteringen samt pleje opgaverne på Søstjernen.

Opgaverne med beboerne er varierende, så det forventes at du har fuld mobilitet.

Din profil:
Vi søger en kollega, der:

  • Kan agere roligt i samarbejde med beboerne og understøtte arbejdet med low arousal
  • Kan arbejde alene og planlægge selvstændigt under hensyntagen til fælles beslutninger
  • Lægger vægt på gensidigt højt informationsniveau gennem solid faglig dokumentation
  • Har gode relationelle kompetencer
  • Er team orienteret i tankegang
  • Kan være tydelig i faglige- og kollegiale sammenhænge og bidrage til anerkendelse, refleksion og fælles læring
  • Er fortrolig med IT, gerne stærke skriftlige kompetencer og er bekendt med dokumentations praksis
  • Kan arbejde struktureret, målrettet og vedholdende med understøttelse af den enkelte borgers mål
  • Kan være tydelig i faglige- og kollegiale sammenhænge og bidrage til anerkendelse, refleksion og fælles læring
  • Er indstillet på at arbejde når beboerne er hjemme – dvs. fortrinsvis om aftenen samt hver 3. weekend i et fast rul
  • Har humor og kan være med på uformel omgangstone.
  • Om du er forholdsvist nyuddannet eller har mere erfaring betyder ikke så meget, hvis du er uddannet enten pædagog eller ergoterapeut og er motiveret for at arbejde med udviklingshæmning
  • Har gåpåmod og fleksibilitet og kan tænke i kreative løsninger, når hverdagen udfordres
  • Kan tale og forstå dansk

Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder:

  • En velfungerende borgergruppe, hvoraf mange har kendt hinanden i mange år.
  • Erfarne kollegaer.
  • Nogle fantastiske engagerede pårørende, der bakker os op.
  • En spændende arbejdsplads, der indimellem kan byde på uventede og uforudsigelige opgaver. Dagene går ikke altid som forventet, fordi vi samarbejder med borgere, der kan have brug for støtte til noget andet end det, der var planlagt.
  • En arbejdsplads med højt til loftet og gode muligheder for at udfolde dine evner og faglighed.
  • Kolleger hvoraf nogen har haft samarbejde med borgerne i mange år med engagement og høj grad af anerkendelse af hinandens forskellige kompetencer. 
  • Vi har en forståelse af humor som forløsende faktor i mange situationer.
  • Vi har fokus på den gode kultur og det tværfaglige samarbejde.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: Fuldtid

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Merete Munk Munk Jensen på telefon +4541872859 eller mjme@aarhus.dk.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  25-01-2026
 
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 5

Om os
I Center for Bofællesskaber og Beskæftigelse til Voksne (CBB) har vi speciale indenfor læring og beskæftigelse. Via vores faglige udviklingsplan og Den Fælles Faglige Strategi i Voksne, Job og Handicap arbejder vi målrettet og med et stærkt teoretisk afsæt for at sikre, at flere borgere med handicap opnår øget livsmestring og i højere grad kan tage del i det almene samfund både ift. at kunne leve mere selvstændige liv og for at kunne komme i beskæftigelse. Vi har konstant fokus på at udvikle fagligheden og skabe et bæredygtigt fundament i vores tilbud og samarbejdet med borgerne.

  
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse

I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.  

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

25-01-2026

Log ind