Børnehavepædagog til Børnehuset Troldebo i Distrikt Skovlunde

fuldtid
Børnehavepædagog til Børnehuset Troldebo i Distrikt Skovlunde
  • Ballerup Kommune
  • Torvevej, 35, 2740 Skovlunde

Vi søger erfaren pædagog på 37 timer, med besættelse den 1. marts 2026 eller snarest derefter.

Vores vision er at skabe væredygtige børn og et bæredygtigt liv, for børn og voksne, gennem en naturlig nysgerrig og undersøgende tilgang, hvor børn er medskabere af eget liv, for os er børnene er altid vigtigst.

Se mere på: https://www.vaeredygtighed.org/vaeredygtighed/ 

Læs mere om børnehuset på: https://dagtilbud.ballerup.dk/boernehuset-troldebo

Vi søger en pædagog der skal være på en stue med en pædagog og en pædagogmedhjælper, samt 20 søde børn. Udover arbejdet på din egen stue, vil du også indgå i et tæt samarbejde med personalet på nabostuerne, men også i børnehaven generelt. Vi har forberedelsestid til alle pædagoger en time om ugen.

Dine vigtigste opgaver

  • Du kan indgå og vil indgå i, mange forskelligartede lege i børnegruppen, og være med til at videreudvikle børnenes sproglige-, sociale- og legekompetencer samt arbejde med inkluderende læringsfælleskaber, via differentierede læringsmiljøer.
  • Du kan indgå i et arbejdsfællesskab med kollegaer i hele huset.
  • Du kan argumentere fagligt for hvorfor du gør som du gør, og være i tæt faglig dialog med kollegaer og ledelse.

Dine kompetencer

  • Du har en stærk pædagogisk faglighed i børnehave pædagogik.
  • Du er omsorgsfuld, nærværende, anerkendende og tydelig i din tilgang til børnene.
  • Du kan tage initiativer, er ikke bange for at tage fat, og prøve nye ting af.
  • Du har et godt overblik, og er god til at samarbejde.
  • Du er fleksibel, ærlig og åben, og god til at skabe ro og forudsigelighed, samt har en positiv og humoristisk omgangstone.
  • Du er imødekommende, positiv og anerkendende i din tilgang, både over for børn og forældre.
  • Du er god til forældresamarbejde.

Det får du hos os

  • Vores vision er at skabe væredygtige børn og et bæredygtigt liv, gennem en naturlig, nysgerrig og undersøgende tilgang, hvor børn er medskabere af eget liv. Et børnesyn der tager udgangspunkt i at børn skal og kan mere end vi tror og hvor processen er vigtigere end produktet.
  • Vi arbejder ud fra relationskompetence og har altid øje for zonen for nærmeste udvikling hos det enkelte barn.
  • Vi er i gang med at opbygge en faglig kultur, hvor vi arbejder med neuroaffektiv udviklingspsykologi.
  • Vi tror på at børn lærer gennem kroppen og vi deler med hinanden og skaber værdi for hinanden.
  • Vi har en god og ordentlig tone, vi arbejder anerkendende, og med fokus på, de sproglige, motoriske og kulturelle udtryksformer igennem hele dagen
  • Et dejligt nyt hus der er beliggende i et godt område.

Hos os kan du få en unik mulighed for at være en del af processen med at udvikle et børnehus med høj faglighed, stærke læringsmiljøer og et godt arbejdsmiljø med udgangspunkt i en tilgang der er kendetegnet gennem natur, science og bæredygtighed.

Hvem er vi
Børnehuset Troldebo, er et integreret børnehus, med børn i alder 0-6 år med fem vuggestue grupper og fem børnehave grupper, vi åbnede den 1. februar 2020. Vi flyttede ind i vores nybyggede hus den 6. maj 2024.

I vuggestuen har vi ca. 60 børn og 17 voksne fordelt på fem stuer. 

I børnehaven har vi ca. 100 børn og 18 voksne fordelt på fem stuer.

Personalegruppen er bestående af erfarne og nye pædagoger, samt assistenter og medhjælpere, der alle har mange gode idéer og lyst til, at skabe gode udviklende læringsmiljøer med udgangspunkt i børneperspektivet.

Hverdagen i børnehuset skal bære præg af, at der er rum og plads til børnene – fysisk og psykisk. Respekten for det enkelte menneske og inklusion er centrale begreber i vores pædagogiske tænkning og et gennemgående træk i den daglige praksis.

Børnehuset Troldebo er kendetegnet ved, at vi giver mulighed for individuel udfoldelse og hensyntagen, hvor børnene oplever, at de bliver set, hørt og forstået, vi skal have en anerkendende tilgang til børnene, så de oplever sig værdsat. 

Samtidig vægter vi fællesskabet og børnenes sociale kompetencer, for at understøtte udviklingen af væredygtige børn.

Ballerup Kommune ligger midt imellem land og by, og vi spænder vidt og bredt. Fra Måløv til Skovlunde er vi 650 medarbejdere i vores mange dagtilbud. Vi er pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere, der deler en fælles vision på tværs af 5 distrikter med over 40 børnehuse og dagplejere. 

Vi ønsker dagtilbud, der giver mening for børnene, forældrene og for dig og dine kolleger. Børn skal trives og udvikle sig samtidig med, at vi søger nye veje i deres leg og læring. Med engagement, mod og handlekraft gør vi hinanden bedre og får hverdagen til at lykkes. Det handler om, at vi for børnene og hinanden løbende skaber mere udvikling. 

Du er en rollemodel i at skabe fællesskaber, der forpligter. Børnene skal hver dag opleve, at vi anerkender dem, ser deres ressourcer og lægger mærke til, når de gør sig umage for at tage del i fællesskabet. 

Vi er anerkendte for at skabe større sammenhæng på tværs af hele kommunen. Vi har en fælles tilgang til det pædagogiske arbejde, der hedder BAL, Ballerups Analyse af Læringsmiljøer. Det betyder, at alle børn og unge fra 0-18 år bliver mødt med samme tilgang og tryghed. 

Som medarbejder mærker du, at Ballerup er en kommune med en god økonomi. Vi går op i at udvikle de fysiske rammer for vores børn. Der er flere ressourcer til, at du og dine kolleger kan arbejde med den pædagogiske kvalitet og med børnenes udvikling og trivsel – og for uddannede pædagoger er der som noget særligt afsat midler til ugentlig forberedelsestid. For at gøre det endnu bedre udvikler vi dig med målrettet uddannelse – og med god ledelse, retning og ordentlighed.

Uanset, om du bor her eller pendler ind, er det nemt at komme på job. Du bliver en del af en arbejdsplads med frihed og rig mulighed for at leve det liv, du ønsker. Vi hænger sammen, og vi skaber fremtiden sammen i Ballerup Kommune.

Vil du vide mere
Har du yderligere spørgsmål og lyst til at besøge os, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Jesper Patsche på telefon 2330 4721 eller Rasmus Christiansen på telefon 3047 6922.

Vi ser gerne du kommer på besøg, eller ringer så vi kan hilse på hinanden.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Du kan her se stillingsbeskrivelser for dagtilbud

Du kan her læse mere om, hvordan det er at arbejde som pædagog i Ballerup Kommune

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. marts 20226.

Vi holder samtaler i takt med at vi modtager ansøgningerne. 

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling

Ansøgningsfrist: den 6. januar 2026.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffe- og børneattester.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 

Log ind