Barselsvikariat - ressourcefokuseret pædagog til Tangen Skole og Børnecenter

deltid
Barselsvikariat - ressourcefokuseret pædagog til Tangen Skole og Børnecenter
  • Lemvig Kommune
  • Skolegade 8, 7673 Harboøre

Tangen Skole og Børnecenter er en organisation på to matrikler, som består af 85 ansatte, 300 elever i almenklasser, en specialafdeling med 60 elever, som er tilknyttet almendelen, to SFO’er samt et børnecenter med almen og specialafdeling.

Vi søger en pædagog pr. 1. februar 2026 på 30 timer om ugen i et barselsvikariat indtil 31. januar 2027.

Tangen Skole og Børnecenter er det stærke bindeled mellem to lokalsamfund, placeret midt i den vestjyske natur. Et togspor forbinder Harboøre og Thyborøn, og det er vores fælles pædagogiske spor, der fører os på vej sammen.

På Tangen Skole og Børnecenter kan vi mere sammen.

Vi ønsker læring, nærvær, nysgerrighed og bæredygtige initiativer gennem trygge fællesskaber, og vi tror på, at alle gør det godt, når de kan.

Vi søger en pædagog med primær opgave i specialafdelingens indskoling og i SFO. Arbejdstiden er fordelt med ca. 18 timer i skolen og 12 timer i SFO. I tilknytning til SFO’en skal du varetage en koordinatorfunktion.

Du vil blive en del af et fagligt fællesskab, hvor vi udvikler vores fælles pædagogiske praksis bl.a. i stærk inspiration fra NEST-lignende principper.

Vi søger en pædagog der:

  • Vil arbejde bevidst med at skabe en tryg og udviklende hverdag for børnene.
  • Har fokus på styrkelse af gode fællesskaber og overgange med udgangspunkt i børnenes ressourcer.
  • Har gode relations- og samarbejdskompetencer.
  • Er initiativrig og selvstændig i arbejdet
  • Er fagligt velfunderet – også på tværs af faggrupper
  • Er fleksibel, konstruktiv og løsningsorienteret
  • Vil give af sig selv ved at være en tydelig rollemodel
  • Har forståelse for vigtighed af et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde
  • Gerne har erfaring med det specialiserede område.

Kan du se dig selv i ovenstående, har du nu chancen for at blive ansat på en stor arbejdsplads med faglig udvikling og et godt kollegialt fællesskab.

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist er tirsdag d. 16. december klokken 10.og samtaler forventes afholdt onsdag dag d. 17. december.

Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte skoleleder Louise Nees 9663 1782 / 2366 5882 eller viceskoleleder Vibeke Borum Kjærgaard 9663 1772 / 6180 5583.

Ansøgning

Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest 16-12-2025 12:00.

Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk.

Log ind