Stærk og engageret Assisterende Restaurantchef/tjener med passion for mad, vin og fantastiske gæsteoplevelser På The Falcon Hotel har vi fokus på værtskab, service og god gæstekontakt, og vi går ikke på kompromis med kvaliteten af det, vi leverer, selvom det nogle gange går rigtig stærkt. Det stiller store krav til vores medarbejdere, og derfor søger vi kun de bedste. Vi lover til gengæld, at du får et spændende og udfordrende job, hvor du får mulighed for at gøre en forskel. The Falcon Hotel ligger i smukke omgivelser på Bornholm, tæt på vand og natur og har med denne beliggenhed nogle helt unikke rammer at tilbyde vores gæster.
Arbejdsopgaver: - Skabe synergi på tværs af køkken og restaurant og sikre et stærkt samarbejde mellem afdelingerne
- Dagligt ansvar for og deltagelse i driften af køkkenet
- Daglig ledelse og udvikling af medarbejderne
- Sikre korrekt vagtplanlægning med Restaurantchefen
- Sikre koordinering af daglig information til resten af huset
- Udvikling af vinmenuer samt koncepter for alle serveringer
- Indgå i ledergruppen på hotellet og bidrage på tværs af organisationen
- Bidrage til fastlæggelse af såvel kort- som langsigtede mål for hotellet
- Sikre en høj grad af trivsel blandt medarbejderne
Faglig stærk og kvalitetsbevidst Vi forventer, du har en stor passion for mad og vin af høj kvalitet, og du værdsætter gode og friske råvarer, samt har et brændende ønske om at skabe fantastiske oplevelser for vores gæster. Derudover er det en forudsætning, at du synes sundhed, omtanke for miljøet og god smag går hånd i hånd. Du er udadvendt og god til at samarbejde, både med dine kolleger i restauranten og husets øvrige personale. Da vi holder meget af at inddrage vores gæster i rejsen fra jord til bord, er det vigtigt, at du trives med at være på, og er god til at kommunikere. Samtidig formår du at bevare overblikket og det gode humør, også når det går rigtig stærkt.
Vi tilbyder En selvstændig stilling hvor samarbejde er en vigtig faktor for, at vi lykkes, og hvor du sammen med hotellets team forventes at skabe unikke resultater. Du bliver en del af en organisation, der er præget af modige og engagerede medarbejdere, der hver dag gør sit bedste for at levere nærværende service til vores gæster. Samtidig får du mulighed for at blive en del af en organisation i en spændende udvikling, hvor vi er stolte af det, vi leverer. Vi kan hjælpe med skøn personale bolig, med bus muligheder lige uden for døren.
Vil du vide mere? For mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Martin Andersen på mail
Restaurant@thefalconhotel.dk eller på mobil
49401680. Vi holder samtaler løbende i rekrutteringsprocessen. Stillingen skal besættes fra foråret, men vi venter gerne på den rigtige kandidat.
Send ansøgning og CV gennem linket, tak. Vi glæder os til at høre fra dig!