Area Sales Manager til pharma-segmentet – teknisk funderet og salgsdrevet profil med branchekendskab

fuldtid
Area Sales Manager til pharma-segmentet – teknisk funderet og salgsdrevet profil med branchekendskab
  • Career
  • Normansvej 8, 8920 Randers NV

Vil du være en del af et ambitiøst team, der arbejder med teknisk komplekse løsninger til Pharma industrien – og har du lyst til at udvikle dig i en rolle med både relationer, teknik og ansvar?

På vegne af LSS A/S søger Career | a JKS company endnu en Area Sales Manager til det voksende team, med fokus på pharma-segmentet i Nordeuropa.

Her får du mulighed for at bringe din tekniske indsigt og forretningsforståelse i spil i en virksomhed, der er frontløber inden for automatisering og kundetilpassede løsninger til life science-branchen.

Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder
Som Area Sales Manager bliver du en nøgleperson i salgsafdelingen, hvor du – i tæt samarbejde med kolleger og ledelse – driver salgsprocesser fra første dialog til ordren er i hus og overleveret til projektlederen. Du får ansvar for at pleje og udbygge kunderelationer i en branche, hvor kravene er høje, men potentialet tilsvarende stort.

Dine primære ansvarsområder vil bestå i:

  • Udvikling og vedligeholdelse af stærke kunderelationer i Pharma industrien
  • Salg af teknisk avancerede, kundetilpassede løsninger (2,5–30 mio. DKK)
  • Udarbejdelse af tilbud og løsningsforslag i tæt samspil med teknik- og projektteams
  • At sikre løsningerne matcher branchens regulatoriske og tekniske krav
  • At repræsentere LSS A/S på messer, kundemøder og ved præsentationer

Hvem er du?
Vi søger dig, der allerede har gjort dig erfaringer i Pharma industrien (eller beslægtede brancher), enten i en teknisk, kommerciel eller kundeorienteret rolle, og som nu er klar til at tage næste skridt. Du har indsigt i branchens krav og arbejdsgange og har måske allerede været involveret i teknisk salg, projektleverancer eller kundedialog.

Du har fået et solidt afsæt i din karriere og er klar til at bygge videre – med ambitioner, nysgerrighed og lyst til at tage større ansvar i en rolle med høj kompleksitet og stor synlighed.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har teknisk forståelse – fx som ingeniør, maskinmester eller lign.
  • Er nysgerrig, struktureret og trives i et miljø med relationer og kompleksitet
  • Motiveres af en rolle med både frihed og ansvar, hvor du skaber værdi for både kunden og virksomheden
  • Kommunikerer professionelt på engelsk – tysk er en fordel

Her er plads til både udvikling og indflydelse, og vi leder efter en kandidat med ambitioner og naturligt drive – uden nødvendigvis at have mange års erfaring på CV’et.

LSS A/S tilbyder
Du bliver en del af et team i vækst og en virksomhed, der arbejder ambitiøst og visionært med løsninger til pharma- og life science-sektoren.

Du tilbydes bl.a.:

  • En rolle med ansvar, variation og teknisk tyngde
  • Tæt samarbejde med dedikerede og dygtige kolleger
  • Et internationalt kundegrundlag og ca. 10–20 rejsedage om året
  • Gode rammer med attraktiv lønpakke, pension og frokostordning

Bliv en del af rejsen
Career varetager rekrutteringsprocessen for LSS A/S. Er din interesse vakt, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt via "Søg stillingen" nedenfor.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Anne-Marie Hviid Ekstrøm på tlf. +45 3085 1294.

Grundet databeskyttelseslovgivningen modtager vi ikke CV og ansøgning via e-mail.

Log ind