Logistikkonsulent søges til Per Aarsleff A/S

fuldtid
Logistikkonsulent søges til Per Aarsleff A/S
  • Per Aarsleff A/S
  • Hasselager, 8361
Logistikkonsulent med interesse for indkøb og analyser

Er du motiveret for indkøb, analyser og optimering på tværs af supply chain? Så er det måske lige dig, vi har brug for.

Til vores Rørtekniksegment, der er specialister i opgravningsfri ledningsrenovering, søger vi en logistikkonsulent med fokus på indkøb. Du får tilknytning til vores produktionsfaciliteter i Hasselager, hvor vi fabrikerer de strømpeforinger, som vi renoverer kloakker med.

Læs mere om Rørtekniks arbejder på vores hjemmeside https://aarsleffpipe.dk

Motiveret af indkøb, planlægning og koordinering

Du bliver en del af logistikfunktionen på vores specialiserede fabrik, hvor du kommer til at arbejde med indkøb, analyser og koordinering med leverandører.

Dine opgaver bliver blandt andet:

  • Gennemførelse af indkøb fra udvalgte leverandører og optimering af indkøbsprocessen
  • leverandørkontakt og analyser samt forberedelse forud for leverandørmøder
  • analyser af råvareforbrug i produktionen og optimering af råvarelagre
  • udarbejdelse af produktionsforecast til leverandører.

Er du vores nye kollega?
Vi forestiller os, at du har en logistik- eller indkøbsuddannelse eventuelt på bachelorniveau eller lignende og har nogle års erfaring fra en produktionsvirksomhed. Alternativt kommer du med nogle års erfaring fra en indkøbsfunktion, hvor du er vant til at bringe din faglighed inden for indkøb i spil.

Dit erfaringsniveau er dog ikke afgørende. Er du nyuddannet, er vi også indstillet på at give dig en grundig oplæring og støtte. Det vigtigste er, at du er motiveret og fokuseret på opgaven.

Derudover forestiller vi os, at du er:

  • analytisk, systematisk og sætter en ære i at levere arbejde af høj kvalitet
  • arbejder målrettet og trives i et til tider travlt miljø med mange deadlines
  • værdsætter det gode samarbejde og forstår vigtigheden af god kommunikation på alle niveauer
  • er imødekommende, engageret og har en opsøgende tilgang til opgaveløsningen.

Du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale. Du er rutineret i brugen af Excel og har kendskab til Power BI.

Mulighed for personlig og faglig udvikling

Vi tilbyder dig muligheden for at bestemme over dine egne opgaver og arbejde med stor selvbestemmelse i en uformel virksomhed. Du får rig mulighed for at udvikle dig i stillingen og får kolleger med høj faglighed, stort engagement og fokus på samarbejde. 

Vi har stort fokus på arbejdsmiljøet og ønsker at være bedst i branchen. Derfor kommer du også til at være med til at skabe et sikkert og værdiskabende arbejdsmiljø.

Lyder det som noget for dig?

Vi ser frem til at modtage dit CV snarest og senest den 22. oktober. Indkomne ansøgninger vil blive behandlet løbende, og vi afslutter rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat.

Hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Produktionschef Carsten Gai på tlf.nr. 5156 8525.

Klik på Søg stillingen herunder for at sende din ansøgning.

Log ind