Arbejdsplanlægger til Specialinstitution Ternevej

fuldtid
Arbejdsplanlægger til Specialinstitution Ternevej
  • Specialdøgninstitutionen Ternevej
  • Ternevej 91, 8700 Horsens
Det er en stilling, hvor du har høj grad af frihed, men som også kræver at du har et godt overblik for helheden og samtidig blik for detaljerne? 
Så er det måske dig vi søger til en af de fedeste og mest betydningsfulde opgaver på vores dejlige sted.

Hvem er vi?
Specialinstitution Ternevej hører under Center for Handicap, som er Horsens kommunes specialområde der understøtter børn og voksne med udviklingshandicap – psykisk og fysiske funktionsnedsættelser – i at leve og bo så selvstændigt et liv som muligt”.
Ternevej er sammensat af 10 døgnpladser samt 8 aflastningspladser og matrikelløs aflastning fordelt på 4 afdelinger. Målgruppen er kendetegnet ved at de alle besidder et udviklingshandicap- og har behov for støtte og hjælp til de fleste daglige gøremål.
Vores planlægger varetager planlægning for alle afdelinger hvor der i alt er beskæftiget ca. 60 medarbejdere + løsvikarer
Vi tror på, at gennemarbejdede grundplaner og mødeplaner bidrager til sikring af kvalitet i kerneopgaven. De øger arbejdstrivslen for medarbejderne og er et meget vigtigt element i at sikre et godt fundament i vores organisation.

Hvad består jobbet i
Vi søger en arbejdsplanlægger til en fast stilling på 37 timer pr. uge. Arbejdstiden er på hverdage, og øvrige administrative opgaver vil forekomme.
Et vigtigt element i jobbet består i at understøtte ledelsen ved at bidrage med forskellige løsningsmodeller– hvor fokus er de gode løsninger, både ift. økonomi samt arbejdsmiljø således at ressourcerne benyttes bedst muligt.
Dit job er at sikre koordinering og rød tråd i arbejdsplanlægningen med henblik på at give medarbejderne de bedste forudsætninger for at lykkes med kerneopgaven. 

Tiltrædelse senest 1. marts 2026 eller hurtigst muligt.

Dine opgaver:
  • Arbejdstidsplanlægning jf. gældende overenskomster  
  • Lønindberetning i OPUS vagtplan
  • Ferieoverblik — ferieafvikling og koordinering af frihed
  • Registrering af byt- og andre ændringer
  • Håndtering af barselsaftaler og kodning deraf
  • Overvågning af saldi for afspadsering, ferie og norm
  • At overholde de forskellige overenskomster og arbejdstidsregler  
  • Tæt sparring og dialog med ledelsen 
  • I arbejdsplanlægningen skal der tages højde for at anvende ressourcerne bedst muligt, overholde den økonomiske ramme samt arbejdstidsregler og overenskomster

Din profil:
  • Systematisk af natur og med lyst til at få komplekse behov til at gå op
  • Kendskab til overenskomster og arbejdstidsregler- eller lyst til at sætte dig ind i disse.
  • Kan selvstændigt tilrettelægge og prioritere arbejdet i en hverdag med mange deadlines.
  • Håndterer akut sygdom samt andre særlige situationer, som har indflydelse på arbejdsplanen alle hverdage.
  • Stærke samarbejdsmæssige kompetencer og kan indgå i et forpligtende og koordinerende samarbejde med ledelsen.
  • Er loyal over for de gældende rammer og respekterer det ledelsesmæssige ansvar omkring arbejdsplanlægning og lønindberetning

Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat på 37 timer ugentligt. Timerne ligger primært på hverdage i tidsrummet fra 07:00 – 16:00, men du får lov selv at tilrettelægge dine timer, så det passer til opgaven.

Stillingen ønskes besat snarest
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og principperne
om Ny Løn.

Flere oplysninger
Ansøgningsfrist 26.1.26


Kan du se dig selv i ovenstående, og har du lyst til at møde os, er du mere end velkommen til at tage kontakt. Vi viser gerne Ternevej frem og svarer på afklarende spørgsmål.

Du kan kontakte: Afdelingsleder Solvej Lyngbye Andersen 21 54 65 84
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Straffeattest
Vi indhenter Børne- og straffeattest.
 

Log ind