Ambitiøs AC-medarbejder til Minister- og ledel-sessekretariatet

fuldtid
Ambitiøs AC-medarbejder til Minister- og ledel-sessekretariatet
  • Ældreministeriet
  • Holbergsgade 6, 1057 København
Ambitiøs AC-medarbejder til Minister- og ledelsessekretariatet Vil du arbejde helt tæt på de politiske beslutningsprocesser og være en central del af hverdagen og opgaveløsningen i Ældreministeriets Minister- og Ledelsessekretariat? Er du processtærk, struktureret og kan du arbejde selvstændigt og proaktivt? Trives du med at arbejde i højt tempo helt tæt på de politiske beslutninger? Og vil du være med til at klæde ministeriets øverste ledelse på for at sikre rettidig beslutningstagning og prioritering? Så er du måske vores nye kollega.

Om stillingen

Stillingen er en unik mulighed for at få indblik i hele Ældreministeriets ressort. Du skal nemlig have det samlede overblik over de vigtigste emner, som direktionen og ministeren skal forholde sig til, og du vil få en vigtig rolle i at bistå departementets medarbejdere og chefer med planlægning og styring af deres sager.

En væsentlig opgave i stillingen bliver at understøtte ministeriets samlede ledelse ved at bidrage til udvikling og optimering af sagsgange og styringsværktøjer samt bidrage til organisationsudvikling og andre strategiske udviklingsopgaver i departementet.

En anden væsentlig opgave bliver at supplere og understøtte dine kollegaer i ministerens og departementschefens i den daglige betjening af ministeren og departementschefen. Du vil være et ekstra bindeled i en til tider travl hverdag, og du kommer til at bistå med den daglige sagsstyring, den langsigtede kalenderplanlægning, kontakten til resten af departementet og faglig kvalificering af møde- og besøgsplanslægning.

Derudover vil der være en række løbende ad hoc-opgaver, som hele Minister- og Ledelsessekretariats hjælpes om.

Om dig

Vi lægger særligt vægt på, at du:

  • Er processtærk og kan sikre overblik over større politiske og administrative processer.
  • Er struktureret, god til at planlægge og holde styr på frister.
  • Er fagligt og analytisk stærk og har politisk tæft.
  • Er en dygtig og præcis formidler i skrift og tale.
  • Kan bevare overblikket og godt humør, også når tempoet er højt.
  • Tager ejerskab over dine opgaver og løber dem helt i mål.
Om Ældreministeriet

Ældreministeriet er oprettet i 2024. Vi arbejder for at styrke ældreområdet i Danmark, herunder med fokus på udvikling, lovgivning og implementering. Et område med stor bevågenhed og stor betydning for mange borgeres liv.

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med engagerende kollegaer, hvor du vil arbejde tæt sammen med minister og særlig rådgiver, direktionen i departementet, de faglige centre og de øvrige stabsfunktioner.

Løn og ansættelse

Du vil, afhængigt af kvalifikationer og erfaring, blive ansat i henhold til AC-overenskomsten som fuldmægtig. Stillingen er på 37 timer.

Arbejdsstedet er Ældreministeriet, Holbergsgade 6, 1057 København K.

Stillingen ønskes besat med virkning fra den 1. december 2025 eller hurtigst muligt.

Spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte HR-medarbejder Henriette Frederiksen på tlf. 24914369 eller hesf@aeldremin.dk (vedrørende ansættelsesforhold) eller teamleder Louisa Moestrup på tlf. 41851481 eller lohm@aeldremin.dk (vedrørende de faglige arbejdsopgaver).

Søg stillingen

Send ansøgning, CV og eksamensdokumentation elektronisk via stillingsopslaget på www.aeldremin.dk.

Vi skal modtage din ansøgning senest den 9. oktober 2025. Samtaler gennemføres i uge 43. Vi indkalder til samtaler løbende i ansøgningsperioden, så vi opfordrer dig til at sende din ansøgning snarest muligt. Alle ansøgninger, der er modtaget inden ansøgningsfristens udløb, vil blive taget i betragtning

Ældreministeriet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, hvorfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Log ind