Brænder du for ledelse og genbrug? Er du autentisk og en tydelig og stærk kommunikator, så kan det være at du er vores nye afdelingsleder for genbrugspladserne i Rebild hos Nordværk.
Du bliver ansvarlig, sammen med kollegaer, for driften af Nordværks tre genbrugspladser i Rebild Kommune. Afdelingen omfatter ca. 15 medarbejdere. Som afdelingsleder får du desuden en central rolle i at videreudvikle genbrugspladserne i Rebild Kommune, samt ansvar for implementering af vores faglige strategier.
Dine opgaver - Personaleledelse med fokus på trivsel, kommunikation og følgeskab
- Afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler og andre relevante samtaler
- Lede medarbejdere på forskellige lokationer via distanceledelse
- Budgetplanlægning og budgetopfølgning
- Sikre tidssvarende genbrugspladser og dermed skabe de fysiske rammer for medarbejdernes opgaveløsning
- Skabe rammerne for at kunne implementere nye løsninger på genbrugspladserne
Du får reference til genbrugspladschefen og bliver en del af divisionsledelsen, hvor du er med til at omsætte strategi til handling og sikre samarbejde på tværs af organisationen.
Dine faglige og personlige kompetencer Vi søger en struktureret og tydelig leder, der trives i en hverdag fyldt med gøremål og ansvar. Du er en holdspiller, der kan netværke, ser det hele menneske og skabe nye løsninger i tæt dialog med både interne og eksterne aktører. Vi vægter højt, at du er en empatisk personaleleder, der formår at få medarbejderne med dig. Derudover ser vi gerne at du:
- Har erfaring med driftsledelse samt ledelse af medarbejdere i skiftehold
- Har erfaring med personaleledelse, har du brancheerfaring er det et plus
- Har erfaring med ledelse på distancen
- Kan kommunikere klart og tydeligt – både skriftligt og mundtligt
- Har gode IT-kompetencer, især Word og Excel
- Har kørekort B og mulighed for at bruge egen bil i forbindelse med arbejdet
For at få succes i rollen er det afgørende, at du er en nærværende leder, som møder dine medarbejdere i øjenhøjde og er lydhør over for andres idéer og synspunkter. Samtidig er det vigtigt, at du evner at skabe overblik og struktur - både for dig selv og dit team.
Nordværk er en arbejdsplads med et stærkt værdigrundlag – vi arbejder ud fra værdierne ordentlighed, samarbejde, faglighed og bæredygtighed. Hos Nordværk afspejler værdierne sig i hverdagen og i måden, vi møder hinanden og løser opgaver på. Derfor lægger vi vægt på, at du som ansøger kan se dig selv i – og har lyst til at efterleve – vores værdier i praksis
Løn og ansættelsesvilkår Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst.
Arbejdspladsen vil være med kontor i Haverslev, men du skal forvente arbejdsdage og mødeaktivitet på Nordværks øvrige adresser.
Ansættelse: 1. august 2025.
Ansøgningsfrist: 15. juni 2025.
Der vil være to samtalerunder.
1. samtaler afholdes den 20. juni 2025 og 23. juni 2025.
2. samtaler afholdes den 26. juni 2025. De kandidater der går videre til anden samtale, bedes udfylde en personprofil.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Genbrugspladschef Thomas N Thomsen på telefon: 2041 5534 eller mail: tt@nordvaerk.dk.
Nordværk I/S Nordværk er et affaldsselskab med ambitioner om fremtidens affaldshåndtering og ressourceudnyttelse – til gavn for hele Nordjylland. Vi driver bl.a. affaldsenergianlæg, miljø- og deponianlæg, genbrugspladser, transport- og logistikafdeling, genbrugsbutik samt en afdeling for farligt affald. Nordværk er Danmarks fjerdestørste affaldsselskab og ejet af seks nordjyske kommuner. Vi vil være førende inden for innovative, miljørigtige og effektive løsninger og bidrage til kompetence- og vidensdeling i vores ejerkommuner. Vi har fokus på at skabe de bedst mulige cirkulære løsninger i fremtidens marked for ressourceudnyttelse og affaldshåndtering i Nordjylland. Du kan se mere på www.nordvaerk.dk