Fårup skole og Børneby søger en administrativ- og faglig stærk afdelingsleder med start den 1. november 2025 eller snarest herefter.Fårup Skole og Børneby – Det lokale valg, hvor læring og trivsel er i centrum.Fårup Skole er beliggende i den nordvestlige del af Randers Kommune i et naturskønt område i en mindre by med flere lokale erhverv. Vi er en børneby med skole, SFO og børnehave på samme matrikel med en 0.-9. klasses skole, som også modtager elever fra nabo-landsbyen til overbygningen. Vores mål er at alle børn skal føle sig set, hørt og mødt som dem de er hver eneste dag af voksne, der holder af udvikling og står sammen i arbejdsfællesskabet om at løfte alle vores børn.
Vi arbejder ud fra et ressourceorienteret børne- og ungesyn, hvor der er plads til at lære og være, som den man er. Vi lægger stor vægt på den røde tråd i vores praksis, hvor høj faglighed og stærke forpligtende fællesskaber i både børne- og voksenhøjde er grundstenen i vores arbejde. Vi er ca. 30 dygtige medarbejdere, og vi har et godt samarbejde med både forældre, de lokale foreninger og handlende, og derudover har vi en engageret fællesbestyrelse.
Hos os vægter vi medarbejdernes arbejdsglæde. Vi har et stort fokus på at skabe inkluderende fællesskaber for alle, og ved at have børnene fra børnehave til overbygning, har vi mulighed for at have kendte voksne med i alle overgange, hvilket vi oplever skaber en stor tryghed hos både børn og forældre.
Om stillingenPå Fårup Skole og Børneby er vi et lille ledelsesteam med et bredt ledelsesspænd, da vi i det daglige er flere institutioner under samme tag. Vi er en skoleleder og en pædagogisk leder, Sammen med ledelsesteamet og hele det pædagogiske personale vil du til en start komme til at fokusere primært på personale- og administrative ledelsesopgaver, så som vikardækning, skemalægning, fravær, TRIO, TEA mv. Stillingen indeholder ligeledes ca. 10 lektioners undervisning pr. uge.
Om digDu brænder for personaleledelse og administrativ ledelse. Du har lyst til at udvikle en praksis med højt til loftet i samarbejde med dedikerede medarbejdere, og du er god til at prioritere trygge fællesskaber for alle børn og voksne, så her er rart at lære og være - hele dagen.
Du kan se dig selv ind i følgende kompetenceprofil- Du er tydelig og tryghedsskabende i din ledelsesstil
- Du navigerer ud fra klare pædagogiske værdier og mål og kan skabe en rød tråd i børnenes samlede hverdag i børnebyen
- Din ledelsespraksis er fagligt velfunderet og har kerneopgaven i centrum; med afsæt heri understøtter du direkte og gennem distribueret ledelse kulturen i Børnebyen
- Du giver medarbejderne et stort professionelt råderum og tror på at opgaverne løses bedst i flok og professionelle arbejdsfællesskaber
Ro, overskud og nysgerrighed som person- Du er empatisk og har blik for menneskers potentialer og behov
- Dit væsen og din måde at kommunikere på indgyder tryghed og tillid
- Din tilstedeværelse, din kreativitet og dit engagement kan ses, høres og mærkes.
- Du bevarer overblikket i pressede situationer og tager fat på udfordringer, når du ser dem
Vi tilbyder- En arbejdsplads med højt til loftet og en hverdag med glæde og smil
- En medarbejdergruppe der arbejder professionelt, omsorgsfuldt og inkluderende for alle vores elever, og som værdsætter det tætte samspil med forældre og ledelsen
- En unik mulighed for at sætte aftryk og gøre indtryk som leder og sætte dit præg på udviklingen af skolen sammen med ledelse, medarbejdere, elever og forældre
- En skolekultur præget af ordentlighed, gensidig respekt, dialog og fleksibilitet – herunder et tæt samarbejde med forældregruppen
- Et stærkt netværk af lederkolleger på tværs af Randers Kommune – herunder løbende kompetenceudvikling og uddannelse af ledere
Det praktiskeYderligere oplysninger om Fårup Skole og Børneby kan findes på Fårup Skole og Børnebys hjemmeside eller ved at kontakte skoleleder Tom Haugaard Bolvig på telefon 22 83 47 67 eller pædagogisk leder Lea Nyvang på telefon 23 30 94 93.
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og lokalaftale for ledere i Randers Kommune.
AnsøgningsfristMandag den 15. september 2025.Vi afholder
1. samtale torsdag den 18. september 2025.Evt.
2. samtale afholdes fredag den 26. september 2025.Mellem 1. og 2. samtale skal de udvalgte kandidater gennemføre en test. Der indhentes relevante referencer efter nærmere aftale med den enkelte kandidat.
Tiltrædelse1. november 2025.
ArbejdsstedFårup Skole og Børneby
AnsættelsesforholdFuldtid
Læs mere om Randers Kommune