Administrativ sagsbehandler til Hjemmeværnsskolen i Nymindegab Er du god til administration, og trives du med at arbejde tæt sammen med engagerede frivillige instruktører? Så kan du måske være den sagsbehandler, vi leder efter!
Om os Hjemmeværnsskolen er Hjemmeværnets uddannelsesinstitution. Vi udvikler og gennemfører uddannelser for Hjemmeværnets frivillige medlemmer.
Vi prioriterer medarbejdernes trivsel og udvikling højt og tilbyder derfor:
- Gode muligheder for efter- og videreuddannelse
- Fleksible arbejdsforhold og mulighed for hjemmearbejde
- En uformel og dynamisk arbejdsplads med fokus på balance mellem arbejdsliv og privatliv
Vi arbejder tæt sammen med frivillige instruktører og kursister, hvor interesse og engagement er motivationen – ikke pligten. Det stiller krav til vores samarbejde, som bygger på anerkendende ledelse og gensidig respekt.
Om stillingen Du bliver en del af Planlægningssektionen i Nymindegablejren sammen med fem dygtige kollegaer. Dit arbejde bliver alsidigt, og du vil få ansvar for en række administrative opgaver med stor betydning for skolens drift og udvikling.
Dine primære opgaver: - Sagsbehandling i relation til administration og udvikling af Hjemmeværnsskolens instruktørpulje, herunder behandling af ansøgninger.
- Sagsbehandling af Hjemmeværnsskolens bemandingsproces for frivillige.
- Koordinering af rejseaktiviteter for instruktører i forbindelse med udlandsrejser.
- Kursusadministration i fm. samarbejdet med de nordiske lande.
- Sekretærfunktion ved møder.
Om dig Vi søger en kollega med en fleksibel tilgang og evnen til at arbejde selvstændigt – også med komplekse opgaver. Du besidder evnen til at skabe struktur og trives i et miljø med mange kontaktflader.
Vi forventer, at du: - Har en relevant kontoruddannelse og gerne erfaring fra en større organisation
- Har stærke IT-kompetencer – det er en fordel, hvis du er vant til at arbejde med SAP, Excel og evt. databaser
- Er serviceminded, imødekommende og god til at samarbejde
- Kommunikerer klart – både skriftligt og mundtligt
Hvorfor vælge Hjemmeværnsskolen? Vi tilbyder et dynamisk og fagligt udfordrende arbejdsmiljø med mulighed for personlig og professionel udvikling.
Du får:
- En chef, der støtter og respekterer din faglighed
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
- Fokus på trivsel og balance mellem arbejds- og privatliv
Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Nymindegab.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Lars Hager, chef for Planlægningssektionen, på telefon 4080 5530.
Du kan også kontakte tillidsrepræsentant kontorfuldmægtig Heidi G. Jespersen
HVS-UDV-08@mil.dk, telefon 2135 7301.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia A. F. Rostermund på telefon 3266 5971.
Ansøgningsfristen er den 15. juni 2025. Vi afholder samtaler umiddelbart efter fristens udløb.
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2025 eller snarest derefter.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Hjemmeværnsskolen Hjemmeværnsskolen udvikler uddannelser, der styrker de frivillige hjemmeværnssoldaters kompetencer. Vi uddanner årligt ca. 5.000 kursister og samarbejder tæt med Forsvarets uddannelsesinstitutioner samt internationale partnere som U.S. National Guard, Norge, Sverige og de baltiske lande.
Vi har en uformel og dynamisk arbejdskultur, hvor vi kombinerer tradition med moderne læringsmetoder.
Bliv en del af vores team og vær med til at forme fremtidens Hjemmeværn!