Vil du være med til at fremme den mentale sundhed og forebygge Ensomhed hos borgerne i Odsherred kommune? Brænder du for at arbejde i det sundhedsfremmende og forebyggende felt – og i bindeleddet ml. kommunen og frivillige organisationer/foreninger.
Så er det dig, vi står og mangler som ABC- og fællesskabskonsulent i Sundhedsafdelingen.
Om Sundhedsrådgivningen
Du bliver en del af Sundhedsrådgivningen i Sundhedsafdelingen, som er organiseret i fagcenter Omsorg og Sundhed. I Sundhedsafdelingen hører også Træningsteamet og Rehabiliteringsenheden – og vi har tætte samarbejder med de øvrige enheder i centret og på tværs af kommunen, fx Centrets Stab, som driver med projekter og udviklingstiltag på sundhedsområdet og Center for Børn, unge og familier.
Enhederne i Sundhedsafdelingen har et tæt samarbejde, hvor videndeling, erfaringsudveksling, sparring, fleksibilitet og arbejdsglæde er vigtige værdier, og vi lægger vægt på, at relationen til borgerne er imødekommende, anerkendende og inddragende.
Sundhedsrådgivningen består af 13 sundhedsfaglige kollegaer, der samlet set varetager opgaver indenfor borger- og patientrettet forebyggelse, arbejdsrettet rehabilitering, forebyggende indsatser til ældre, Brobygning til aktive fællesskaber, vejledning og udredning ift. inkontinens, kompressionsbehandling og hjerneskadekoordinering.
Du bliver en del af en tværfaglig gruppe – som samlet set, skal løfte en række sundhedstilbud, hvor du gerne skal bygge bro til tilbud i foreningsregi eller borgerdrevne initiativer.
Dine primære ansvarsområder og opgaver
Stillingen som ABC- og fællesskabskonsulent er nyetableret – da opgaverne tidligere har været fordelt på flere kollegaer, som nu samles i en stilling. Du får til opgave at drive med udvikling og afvikling af indsatser; som knytter sig til:
Samlet set arbejde med at fremme mental sundhed for alle aldersgrupper og understøtte udviklingen af borgerdrevne fællesskaber, så flere oplever at høre til og være en del af menings-fulde fællesskaber, samt udmønte ABC-tilgangen i konkrete aktiviteter til glæde for borgerne.
Du får et tæt samspil med koordinator for EU projekt om Røgfrie miljøer mhp. på at skabe synergi mellem projekterne, og i fællesskab skabe relevante sundhedsinitiativer i relation til Unge.
I det daglige skal du;
Hvad forventer vi af dig?
At du har lyst til at bidrage til og engagere dig i den forebyggende og tværfaglige forebyggelsesindsats i Odsherred Kommune. Derudover har vi følgende forventninger;
Vi tilbyder
Det faglige niveau i Sundhedsrådgivningen er højt, omgangstonen er uformel og arbejdsopgaverne løses ofte i tæt samarbejde med de øvrige kollegaer i huset, ledere og samarbejdspartnere.
Vi er ambitiøse og hverdagen kan indimellem være hektisk. Det er imidlertid vigtigt for os, at der er plads til vidensdeling, samt faglig og personlig udvikling. Det er også vigtigt for os, at der er plads til gode grin og omgangsformen er åben, glad, imødekommende, humoristisk og positiv.
Kommunens Sundhedspolitik ”Sammen om Sundhed – Odsherred i bevægelse” er ambitiøs og sætter retningen for sundhedsarbejdet i kommunen – og har især fokus på mental sundhed. Du kan læse Odsherred kommunes Sundhedspolitik HER og Kommunens Strategi mod Ensomhed HER
Praktiske forhold
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt og du ansættes som selvtilrettelæggende. Du får reference til Teamleder for Sundhedsrådgivningen Christina Olofsson Sørensen. Din primære arbejdsplads er på Sundhedscentret i Nykøbing Sj. – men du skal forvente deltagelse og afvikling af relevante aktiviteter andre steder i kommunen.
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2026. Løn i henhold til gældende overenskomst mellem KL og gældende overenskomst. Er stillingen lige dig, så send os din ansøgning hurtigst muligt, men senest den 23. november 2025. Ansættelsessamtaler afholdes d. 27. november og evt. 2. samtale d. 28. november 2025
Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelse. 
Yderligere information om stillingen fås ved henvendelse til Sundhedschef Helle Oldrup Jensen på tlf. 22700819, mail: heoje@odsherred.dk eller teamleder Christina Olofsson Sørensen på tlf. 23 47 39 89, mail chmso@odsherred.dk 
Vil du gerne bidrage til at skabe Danmarks bedste Sundhedsrådgivning – så glæder vi os til at høre lige præcis fra dig - Så tøv ikke med at ringe eller sende din ansøgning afsted!