1-2 pædagoger til Løjt Kirkeby skole og SFO Regnbuen

fuldtid
1-2 pædagoger til Løjt Kirkeby skole og SFO Regnbuen
  • Løjt Kirkeby Skole
  • Løjt Skolegade 14, 6200 Aabenraa
Brænder du for børns trivsel og udvikling? Bliv en del af vores fantastiske team

Løjt Kirkeby Skole og SFO Regnbuen leder efter en engageret og energisk pædagog, der vil være med til at skabe en tryg og sjov hverdag for vores børn. Har du lyst til at arbejde i vores Grundskole og SFO, hvor læring, leg og bevægelse går hånd i hånd? Så er det dig, vi søger.

Om jobbet
Vi har brug for 1-2 pædagoger, som har lyst til at arbejde i vores grundskole, samt SFO og ser arbejdet i fritidsmiljøet og undervisningen som to ligeværdige kerneopgaver.

Som pædagog i Grundskolen samarbejder du med lærerne omkring børnenes trivsel og læring.

Hvad kan vi tilbyde dig?
  • En 30-32 timers stilling med en alsidig hverdag i både skole og SFO.
  • Frihed til at sætte dit præg på aktiviteter og læringsmiljøer.
  • Et team af engagerede kollegaer, der brænder for børns trivsel og udvikling.
  • Muligheder for faglig sparring og udvikling.
  • Et arbejdsmiljø præget af tillid, fleksibilitet og godt humør.

Om dig
Vi forventer, at du
  • er uddannet pædagog.
  • brænder for bevægelsesaktiviteter, både ude og inde.
  • trives i et struktureret arbejdsmiljø og har en anerkendende tilgang til børn og voksne.
  • sætter pris på - og bidrager til - at samarbejde med alle faggrupper samt forældrene
  • kan tage initiativ til pædagogiske aktiviteter og skabe et trygt og inkluderende miljø for børnene.

Om Løjt Kirkeby Skole og SFO
Vores skole repræsenterer hele Løjtland og indgår aktivt i det stærke fællesskab i lokalsamfundet. Kendt som "Løjt Kirkeby Skole - Fællesskabets skole", deltager vi bevidst i det aktive og ressourcestærke udviklingsmiljø på Løjtland. Løjtland udgør en halvø i Aabenraa Fjord, blot få kilometers kørsel fra Aabenraa By.

Vi vægter, at Løjt Kirkeby skole er et trygt sted at være og lære. En skole hvor fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, samarbejde og respekten for forskelligheder sættes højt.

Vi har 420 elever og 46 pædagogiske medarbejdere. Skolen er tosporet og fordelt på to afdelinger:
  • Grundskole og SFO (0.-5. klasse)
  • Udskoling (6.-9. klasse)
Vi har god arbejdskultur i afdelingerne, hvor vi har et godt arbejdsmiljø, der bygger på tillid, gensidig respekt og engagement

Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Marie Schütze på tlf. 2896 3192 eller skoleleder Merete Gissel på tlf. 4045 4703 for at høre mere.
Du er også meget velkommen til at komme på besøg på skolen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er på 32 timer ugentligt.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelse er betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og relevant dokumentation via linket senest 15. december 2025. Rekrutteringssystemet sender en kvittering for modtagelse af ansøgningen.

Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt torsdag 18. december 2025.

Forventet tiltrædelse: så hurtigt som muligt eller senest 1. februar 2026.

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

 

Log ind