Virksomhedskonsulenter til Uddannelseshuset – med troen på de unges potentiale

fuldtid
Virksomhedskonsulenter til Uddannelseshuset – med troen på de unges potentiale
  • www.aalborg.dk
  • 9000 Aalborg

Job- og Uddannelsesafdelingen, Uddannelseshuset, søger virksomhedskonsulenter, der brænder for at bygge bro mellem unge og arbejdsmarkedet.

Mener du, at alle unge fortjener en plads på arbejdsmarkedet og motiveres du af, at skabe gode match og jobåbninger til unge på kanten af arbejdsmarkedet? Får du energi af og mestrer du opsøgende kontakt til virksomheder? Så det er måske dig vi leder efter!

I Uddannelseshuset tror vi på, at alle unge har ret til at være en del af et meningsfuldt arbejdsfællesskab – derfor styrker vi den virksomhedsrettede indsats i uddannelseshuset, så vi kan hjælpe med at gøre en forskel for endnu flere unge og virksomheder.

Om stillingen

Vi søger handlekraftige virksomhedskonsulenter med et stærkt beskæftigelsesfagligt blik til flere målgrupper. Det vigtigste er, at du møder alle unge med en grundlæggende tro på, at alle – med den rette støtte – kan bidrage til og blive en del af arbejdsmarkedet.

Du bliver en del af den virksomhedsrettede indsats i Uddannelseshuset, som hver dag arbejder målrettet for at skabe meningsfulde og bæredygtige match i virksomhederne. Du skal arbejde med både uddannelsesparate og aktivitetsparate unge og vil indgå i et tæt samarbejde med jobcenterrådgivere, virksomheder og de unge selv.

Som virksomhedskonsulent i Uddannelseshuset skal du:

  • Matche ledige unge med praktik- og jobmuligheder, der tager udgangspunkt i den unges egne ressourcer og arbejdsmarkedets behov
  • Tilvejebringe ’små-jobs’ og ordinære timer til den unge, via afdækning af virksomhedens behov for arbejdskraft og foretage den rette kobling mellem arbejdsfunktioner og den unges kompetencer
  • Have lyst til og flair for den opsøgende virksomhedskontakt, som en helt central del af jobbet.
  • Motivere og inspirere unge til at udvikle egne ressourcer i retning af job og uddannelse
  • Etablere og vedligeholde netværk til virksomheder med fokus på jobåbninger og ordinære timer
  • Udarbejde opfølgningsnotater og dokumentere progression
  • Indgå i et tæt samarbejde med kolleger og eksterne aktører
  • Arbejde med flere målgrupper
  • Bidrage aktivt til det gode kollegaskab og et stærkt fagligt fællesskab

Vi søger virksomhedskonsulenter, der:

  • Har relevante beskæftigelsesfaglige kompetencer og gerne socialfaglig viden.
  • Har erfaring med eller særlig interesse for ungemålgruppen
  • Har stort kendskab til det lokale arbejdsmarked og flair for etablering af virksomhedsnetværk
  • Er opsøgende, handlekraftig og trives i en hverdag med højt tempo og forandring
  • Har gode kommunikations- og relationskompetencer – og brænder for at gøre en forskel for unge og virksomheder
  • Kan bevare roen og overblikket i en travl hverdag, og er vant til at arbejde systematisk og selvstændigt
  • Kan yde god virksomhedsservice
  • Har forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation
  • Har kørekort

Om os

Uddannelseshuset er en del af Job- og Uddannelsesafdelingen i Aalborg Kommune og rummer ca. 170 medarbejdere fordelt på afdelinger i både Jobcenter og UU. Vi arbejder med unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og har som kerneopgave at hjælpe unge i job eller uddannelse – samtidig med, at vi understøtter virksomhedernes behov for arbejdskraft.

Vi tror på, at unge, der mødes i et arbejds- eller uddannelsesfællesskab, bliver motiverede til at tage ansvar for egen udvikling. Derfor arbejder vi målrettet med at skabe relationer, der bygger på tillid, værdighed og respekt – både til de unge og til virksomhederne.

Vi tilbyder:

  • Et meningsfuldt job i et stort og dynamisk hus med høj tværfaglighed
  • Et stærkt kollegialt fællesskab og mulighed for faglig sparring på tværs af fagligheder
  • Et arbejdsmiljø med medindflydelse på dine arbejdsprocesser, samt fokus på det gode arbejdsfællesskab.
  • En hverdag med en uhøjtidelig omgangstone og højt til loftet, med plads til idéer og initiativ.
  • Fleksibilitet i hverdagen som flekstid og indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag.

 

Ansættelsesvilkår

Stillingerne er omfattet af lokal løn. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?

Kontakt Afdelingsleder Luise Holm Bech på tlf. 2520 5205 eller Mette Eskerod på tlf. 2520 3550.

Ansøgningsfrist: 21. september 2025

Samtaler afholdes: 24. og 25. september 2025

Forud for ansættelse, indhenter vi reference.


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Mangfoldighed og fællesskab i Aalborg Kommune

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Log ind