Vil du være med til at opbygge og sikre solid økonomistyring for affaldshåndteringen i København? Så er du måske den, vi leder efter til vores team i Økonomistyring i Teknik- og Miljøforvaltningen, som bl.a. understøtter Affald- og ressourceområdet, Byplanlægning og Klimaområdet. Som økonomipartner i Teknik- og Miljøforvaltningen bliver du en del af et team, hvor du har rig mulighed for at præge din egen rolle og udvikling. Du kan forvente at være med til at bygge og definere vores fremtidige økonomistyring.
Dine ansvarsområder vil blandt andet omfatte at
- fungere som sparringspartner for budgetansvarlige chefer og deres medarbejdere
- sikre præcis styring i budgetopfølgningen
- udvikle ledelsesinformation og optimere data- og rapporteringsprocesser
- deltage i tværgående projekter i organisationen som økonomipartner
- foretage ad hoc-analyser og omsætte komplekse økonomiske data til operationelle anbefalinger
Vi er en relativt ny enhed, som stadig er i opbygnings- og udviklingsfasen, samtidig med at vi fokuserer på den grundlæggende økonomidrift. Her kan du være med til at præge vores fortsatte udvikling.
”Som teamleder for et team, der for nyligt er sat i nye organisatoriske rammer, har jeg stort fokus på at omstille os til nye krav og til en arbejdsform, hvor vi i højere grad løser opgaver i fællesskab, og hvor vi stræber efter at skabe større fokus på, hvordan god økonomiunderstøttelse giver forvaltningens ledere et tydeligere handlerum. Det er en spændende proces, hvor vi har mulighed for at bringe både vores faglige og menneskelige kompetencer i spil.” Carsten, teamleder i Økonomistyring.
Hos os bliver du en del af en af Danmarks største arbejdspladser. Du får adgang til et stort og stærkt netværk, der åbner mange spændende karriereveje. Vi holder til på en attraktiv lokation ved Islands Brygge – lige ud til vandet – hvor du kan nyde den unikke atmosfære og byens puls. I vores enhed, som tæller 25 engagerede medarbejdere fordelt på tre teams, vægter vi et godt kollegaskab og tæt sparring højt.
Om dig Du kan både være nyuddannet eller have nogle års erfaring med økonomistyring. Det vigtigste er, at du trives i samarbejdet med andre, også på tværs af organisatoriske skel. Lige så vigtigt er det, at du er initiativrig og nysgerrig efter at lære den forretning, vi understøtter at kende. Vi lægger desuden vægt på, at du har
- analytiske evner og forståelse for at omsætte data til klare, præcise anbefalinger
- forståelse for at navigere i en politisk styret organisation, hvor faglige, økonomiske og politiske hensyn skal balanceres
- gåpåmod, er kritisk tænkende og arbejder organiseret
- evnen til at kommunikere økonomiske budskaber simpelt – også til ikke-økonomer
Organisering Stillingen er placeret i enheden Økonomistyring og er en del af Økonomiområdet i Teknik- og Miljøforvaltningens centrale stabsfunktion beliggende på Islands Brygge. Økonomiområdet består desuden af enhederne Budget og Regnskab, og vi er ca. 70 medarbejdere i alt.
Ansættelsesforhold Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Vi indhenter referencer på ansøgere, der kommer i betragtning til at blive tilbudt en ansættelse.
Vi forventer, at stillingen er besat med opstart den 1. januar 2026.
Kontakt Har du spørgsmål til stillingen? Så kontakt chef for Økonomistyring Rikke Frøhlich på 60 58 26 40 eller teamleder Carsten Friis Toft på 30 45 62 88.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer.
Søg via linket senest søndag den 9. november 2025 Vi afholder 1. samtaler i uge 47 og 2. samtaler i uge 48.
Om Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.