Hvis du mener, at alle unge har en plads på arbejdsmarkedet, og motiveres du af at skabe det gode match og jobåbninger til unge på kanten af arbejdsmarkedet, er denne unikke stilling måske noget for dig?
Vi søger en virksomhedskonsulent på 37 timer til at indgå i en velfungerende funktion i et hus, hvor vi har samlet jobcenter og uddannelsesvejledning under ét tag i Ungeguiden.
Om Ungeguiden på Papirfabrikken
I Ungeguiden arbejder vi tæt sammen på tværs af faggrupper ud fra en ressource- og løsningsfokuseret tilgang. Vi videndeler i hverdagen og tilstræber en fælles faglighed med afsæt i vores kerneopgave:
”Vi hjælper unge mellem 15 og 29 år til at opnå uddannelse, job og selvforsørgelse ved en individuelt tilrettelagt og sammenhængende indsat”
Vores pejlemærker er:
- Fokus på job og uddannelse
- Den unges ressourcer og potentialer
- Tværfaglig indsats
- Helende fællesskaber
- Refleksiv praksis
I jobbet som virksomhedskonsulent vil du møde en bred mangfoldighed af unge på uddannelseshjælp mellem 18-29 år, som udover ledighed kan have flere udfordringer såsom personlige, faglige og/eller helbredsmæssige problemstillinger.
Som virksomhedskonsulent bliver din opgave:
- At afdække den unges kompetencer, potentialer og/eller skånebehov
- At inspirere og motivere den unge til at udvikle egne ressourcer i retning af uddannelse eller arbejde
- At matche den unge og virksomhed med henblik på at etablere virksomhedspraktik, løntilskud og lønnede timer
- At opsøge lokale virksomheder samt afdække deres behov for arbejdskraft
- At afholde etableringsmøder, opfølgningssamtaler og sikre progression i udvikling af arbejdsevnen
- At varetage myndighedsopgaven omkring ansættelsesforhold, forsikringsforhold, arbejdsbeklædning samt registrering i vores fagsystemer (Vitas og Fasit)
- At udarbejde skriftlig dokumentation til brug for myndighedssagsbehandlingen
- At tilrettelægge workshops samt formidle din viden i gruppesammenhænge – Da vi nu samarbejder med SIF om projektet Fodbold for Fremtiden vil du have 2 dage, hvor du er med de unge på fodboldbanen og indgår i samarbejde med de frivillige fra SIF breddeafdeling.
Vi har et fagligt stærkt team med mange forskellige kompetencer og vil kunne give dig en rigtig god introduktion til arbejdet.
Det er en forudsætning:
- At du kan sætte den unges kompetencer og ønsker i spil i værdifulde virksomhedsforløb, hvor din tro på den unges fremtid på arbejdsmarkedet kommer klart til udtryk.
- At du har lyst til at være en del af et team, hvor man tænker højt og bringer sin viden, meninger og holdninger i spil på en konstruktiv måde.
- At du er systematisk i dit arbejde og har god datadisciplin.
- At du er serviceminded, og at du gør en dyd ud af at behandle både unge såvel som samarbejdspartnere med en respektfuld og anerkendende tilgang.
- At du er nysgerrig, handlekraftig og tydelig, når du kommunikerer.
- At du er indstillet på at 2 dage er forbundet med fysiske aktiviteter på fodboldbanen.
- At du har en socialfaglig uddannelse på bachelorniveau eller kan dokumentere, at du har faglige kompetencer svarende hertil.
- At du har kørekort
Det er en fordel:
- At du har indgående kendskab til de lokale arbejdsmarkedsforhold, uddannelsesforhold og jobmuligheder.
- At du har kendskab til eller erfaring fra beskæftigelsesområdet, herunder arbejdet med unge på uddannelseshjælp.
Hvad kan vi tilbyde dig:
- Et job med mulighed for både personlig og faglig udvikling.
- Et arbejdsmiljø med medindflydelse på opgaveløsningen samt fokus på det gode arbejdsfællesskab.
- En arbejdsplads med dygtige, engagerede og fagligt kompetente kolleger.
- En hverdag med en uhøjtidelig omgangstone og hvor der er plads til et godt grin.
- En hverdag med fleksible arbejdstider og selvstændig opgaveløsning.
- Et åbent kontormiljø med særdeles gode møde- og undervisningsfaciliteter.
Yderligere information:
Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest pr. 1. januar 2025. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.
Løn– og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Tina Munk Knudsen på tlf. 29 93 99 66.
Ansøgningsfristen er torsdag den 18. september 2025. Vi holder ansættelsessamtaler onsdag den 24. september 2025.
Du skal sende din ansøgning digitalt via vores hjemmeside. Klik på send ansøgning og vedhæft din ansøgning, samt relevante bilag.
Du kan læse mere om Ungeguiden på: https://silkeborg.dk/Borger/Arbejde-og-ledighed/Ungeguiden.