Kunne du tænke dig et spændende studiejob i Fakultetssekretariatet på Forsvarsakademiet? Så skal du hurtigst muligt sende os en ansøgning!
Om Forsvarsakademiet Forsvarsakademiet (FAK) uddanner officerer og befalingsmænd, og forsker bl.a. i sikkerhedspolitik, strategi, kulturforståelse, militære operationer, ledelse, militærhistorie og militær teknologi.
Vi er ca. 450 ansatte på Forsvarsakademiet bl.a. sagsbehandlere, lektorer, officerer, forskere, assistenter, kadetter, bibliotekarer og mange andre både civile og militære.
Rent geografisk har langt de fleste deres daglige gang på Svanemøllens Kaserne, men under
Forsvarsakademiet ligger også uddannelsesenheder i Varde, Frederikshavn, Slagelse, Frederiksberg og Karup.
Om Fakultetssekretariatet Du vil blive placeret i Fakultetssekretariatet, hvor du skal hjælpe os i det daglige med en række praktiske opgaver. Sekretariatet består af 12 medarbejdere, som står for den centrale understøttelse af FAK’s forskning og udvikling. Vi beskæftiger os bl.a. med biblioteksdrift, fondsansøgninger, administrativ støtte til forsknings- og udviklingsprojekter, udvikling af FAK’s forsknings- og udviklingsmiljø, opdatering af bestemmelsesgrundlag samt ledelsesstøtte.
Om stillingen Som studentermedhjælper hos os, får du mulighed for at arbejde med opgaver, der bl.a. kan omfatte:
- Gennemførsel af arrangementer i Fakultetet
- Støtte til opgaver i biblioteket fx registreringsopgaver
- Administrativ støtte til projekter i afdelingen
- Udarbejdelse af mødereferater
- Støtte til praktisk afholdelse af møder, seminarer m.v. herunder fx mødeforplejning, IT-hjælp, print og anden hjælp med fx mødemateriale
- Administration ifm. udleje af forskerbolig
- Ad hoc opgaver
Den gennemsnitlige arbejdstid er 15 timer om ugen, hvor du skal være indstillet på at arbejde intenst i nogle perioder, der i øvrigt indpasses med dit igangværende studie.
Om dig Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse på bachelorniveau.
Du arbejder selvstændigt, struktureret og ansvarsbevidst samt er optaget af, at kvaliteten af det du laver, er i top.
Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til Forsvaret eller erfaring med administrative opgaver.
Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere. Stillingen er omfattet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Din ansættelse som studentermedhjælper er betinget af, at du er aktivt studerende og kan dokumentere, at du er indskrevet ved en højere læreanstalt eller ved en mellemlang videregående uddannelse (MVU) på en professionshøjskole eller tilsvarende institution.
Den gennemsnitlige arbejdstid er på 15 timer om ugen. Vi vil selvfølgelig bestræbe os på at være fleksible med arbejdstiden i dine eksamensperioder.
Arbejdsstedet er Forsvarsakademiet, Svanemøllens Kaserne, Ryvangs Allé 1, 2100 København Ø.
Som ansat i Forsvarsministeriets Koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Kontakt og ansøgning Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Maria Panum Baastrup på telefon 2181 7421 og e-mail:
fak-fa-01@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn - og ansættelsesvilkår kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 3266 5811
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte ansøgning, CV, uddannelsesbevis og bevis på, at du er indskrevet på videregående uddannelse.
Ansøgningsfristen er den 11. august 2025. Vi forventer at holde løbende samtaler – så tøv ikke med at søge stillingen.
Stillingen er til besættelse den 1. september 2025 eller efter aftale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSAKADEMIET Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.
FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.
FAK gennemfører forskning og udvikling inden for de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed.
Læs mere på fak.dk.