Vi søger en studentermedhjælper til Innovationsprogrammet BETA.HEALTH, der bl.a. kan understøtte arbejdet med databehandling – herunder evalueringer, impactmålinger og afrapportering.
Vi har altid gang i 120 ting samtidig, og har brug for, at nogen hjælper os med at maksimere vores spændvidde og sikre, at vi kommer i mål med vores vilde ambitioner. Derfor laver vores studentermedhjælpere også mange forskellige opgaver – både praktiske og mere analytiske. Derfor er det vigtigste, at du er hjælpsom uanset om opgaven er stor eller lille, simpel eller kompleks.
BETA.HEALTH er en national platform, men københavnerkontoret er forankret i Rigshospitalets Enhed for Forskning & Innovation. Vi er et tværfagligt team, med mange forskellige profiler og lige nu leder vi efter en struktureret og metodestærk studerende, der vil arbejde i en organisation med en stærk mission om at være medskaber af værdi for patienter og sundhedspersonale.
Hos Enhed for Forskning & Innovation hjælper vi resten af Rigshospitalets organisation med at udvikle sundhedsløsninger i verdensklasse, og BETA.HEALTH-programmet accelerer den bevægelse. For dig der har ambitioner om at arbejde i feltet mellem sundhed, forskning, forretningsudvikling og partnerskaber, vil der være et stort læringspotentiale i en stilling hos os.
Stillingen rummer både mulighed for indflydelse på hvordan opgaver løses og mulighed for at udvikle sig fagligt. Vi har allerede én værdsat studentermedhjælper i teamet, og nu søger vi en kollega, der har lyst til at løse opgaver både selvstændigt og i samarbejde med resten af holdet.
I det kommende år, vil det særligt være følgende opgaver, der fylder:
- Regelmæssig dataindsamling, analyse og visualisering, fx udsendelse af spørgeskemaer, udvikling af datasæt, udarbejdelse af analyser og præsentation af resultater i overskuelig form.
- Udarbejdelse af rapporter og andet skriftligt materiale, fx interviews af interessenter, opsamling på møder og workshops og andet skrive- og analysearbejde.
- Kommunikationsopgaver, herunder Power point præsentationer, plakater og flyers til workshops under innovationsakademiet og vores bootcamps
- Håndtering af mails, herunder være ansvarlig for enhedens fællespostkasse
- Tovholder på praktikken vedr. events og møder: tilmeldinger, kommunikation, afvikling
- Planlægning af faglige og sociale arrangementer i enheden og staben, bl.a. events i innovationsakademiet, BETA.HEALTH og team-arrangementer
- Diverse praktiske ad-hoc opgaver, fx bestilling af varer og rejser og orden i kontoret
Den studerende vi leder efter:
- Har høj faglighed – og læser sandsynligvis samfundsvidenskab eller på CBS: Analytisk stærk, god dataforståelse, god til at formidle, mestrer kvalitative og kvantitative metoder
- Arbejder selvstændigt, struktureret og grundigt.
- Er positiv, med et ´can-do´ attitude og har ikke noget imod også at tømme opvaskemaskinen engang i mellem
- Er nysgerrig på både sundhedssektoren og de innovative løsninger, der kan udvikles her.
Vi er en afdeling med 15 ansatte, hvoraf vores studentermedhjælpere har et stort ansvar og anses som en vigtig del af teamet. I deltager i det omfang jeres studie tillader det – i alle teammøder og strategidage, så vi alle er på omgangshøjde og kan løfte opgaver i fællesskab.
Arbejdstiden er 15-20 timer ugentligt, og vi tilbyder fleksibilitet med tanke på studier og eksamen
Send din ansøgning og CV senest den 1.11.2025. Samtalerne finder sted torsdag d. 6.11.2025.
Har du spørgsmål til stillingernes indhold er du velkommen til at skrive til Chefkonsulent Ditte Thøgersen på
ditte.thoegersen@regionh.dk eller kontakte studentermedhjælper Ditte Baltzer Knudsen på
ditte.baltzer.knudsen@regionh.dk, hvis du vil høre om hvordan det er at være studentermedhjælper i vores enhed.
Forventet opstart vil være 1. december 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.