Vil du være med til at gøre en forskel – hver dag?

fuldtid
Vil du være med til at gøre en forskel – hver dag?
  • Brøndby Kommune
  • 2605 Brøndby

Brøndbyvester Skole søger støtteperson til specialklasse i indskolingen (fuldtid)

Hos os får du ikke bare et arbejde – du får en vigtig rolle i et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at hjælpe børnene til god trivsel og udvikling. Vi søger en engageret og hjertevarm støtteperson til vores specialklasse, som både har lyst til at være med i undervisningen og give ekstra støtte til ét særligt barn. Opgaven er enkel men kompleksiteten stor: Du skal være med til at lære vores mindste elever, hvordan man går i skole og har en sjov og lærerig hverdag – Det gør du sammen med to dygtige kollegaer, der kender både børn og målgruppe rigtig godt. 

Om stillingen:

Som støtteperson bliver du en del af et stærkt team, der arbejder med børn, som har brug for særlig støtte i hverdagen. Du vil både indgå i undervisningen sammen med resten af klassen og yde én-til-én støtte til et barn med særlige behov. Du skal kunne samarbejde tæt med lærere, pædagoger, forældre, PPR-psykologer skolens interne vejledningspersonale – og være med til at skabe en tryg og struktureret hverdag med plads til leg, læring og udvikling.

Vi tror på, at børn lærer bedst, når de trives – og at trivsel skabes i fællesskab. Derfor leder vi efter dig, som tør være kreativ, ser muligheder frem for begrænsninger og gerne går nye veje for at nå barnet.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring med børn med særlige behov – gerne fra skole- eller institutionsområdet
  • Kender til (eller er nysgerrig på) low arousal-pædagogik og andre anerkendende tilgange
  • Har en legende, kreativ og motiverende tilgang til børn og læring
  • Er glad for naturen og nyder ture ud af huset – også selvom det kun er med ét barn
  • Har ro, rummelighed og evnen til at være tydelig og nærværende
  • Er en holdspiller – vi løfter i flok, også når opgaven er svær

Vi tilbyder dig:

  • En fuldtidsstilling i et engageret og støttende specialklasseteam
  • En skolekultur præget af faglighed, fællesskab og åbenhed
  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du hver dag gør en forskel
  • Mulighed for faglig sparring, støtte og udvikling
  • En hverdag med plads til humor, læring og liv

Om Brøndbyvester Skole:

Brøndbyvester Skole er en skole i udvikling – med fokus på faglighed og trivsel for både børn og voksne. Vores specialklasserække rummer børn med forskellige udfordringer, og vi arbejder målrettet på at skabe et trygt og udviklende læringsmiljø. Vi tror på, at alle børn kan lære og trives, når de får den rette støtte – og at ingen skal stå alene med opgaven.

Vil du med på holdet?

Send din ansøgning og CV senest 29.august via Brøndby Kommunes rekrutteringssystem.
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at Brøndbyvester skole på 43 28 29 40

Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Log ind