Vil du være med til at gøre en forskel for unge, borgere og virksomheder i Helsingør Kommune

fuldtid
Vil du være med til at gøre en forskel for unge, borgere og virksomheder i Helsingør Kommune
  • Center for Job, Borgerservice og Teknologi
  • Birkedalsvej 27, 3000 Helsingør
Helsingør Kommune søger 2 udviklingskonsulenter til Center for Job, Borgerservice og Teknologi

Har du lyst til at arbejde med meningsfulde opgaver, der gør en forskel i borgernes liv? Ønsker du at være med til at præge udviklingen inden for uddannelse og beskæftigelse i en kommune, hvor samarbejde, innovation og faglighed vægtes højt?.

Vi søger:
  • Én konsulent med særlig viden om uddannelsesområdet
  • Én konsulent med erfaring i at drive processer og projekter – gerne fra beskæftigelsesområdet
Hvem er vi?
Du bliver en del af en fagligt stærk stab i Center for Job, Borgerservice og Teknologi, hvor vi arbejder på tværs med uddannelse, beskæftigelse, ungeindsatser, borgerservice og digital udvikling. Du får kollegaer, som brænder for deres fag, og en hverdag, hvor du både kan sætte retning og få dine idéer omsat til handling.

Om stillingen som konsulent på uddannelsesområdet
Helsingør Kommune har en klar ambition: ”Vi skaber attraktive uddannelsesmiljøer” (Vision 2030). Som vores nye konsulent bliver du en nøgleperson i arbejdet med at:
  • understøtte samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne og være deres indgang til kommunen, ligesom du bidrager til at styrke Helsingør som en attraktiv studieby.
  • Være i tæt dialog med erhvervslivet om behovet for kvalificeret arbejdskraft og at understøtte etableringen af nye uddannelser, hvor efterspørgslen er størst.
  • være kommunens øjne og ører i forhold til nationale uddannelsesinitiativer og sikre, at vi lokalt griber de muligheder, der opstår.

Om stillingen som konsulent på beskæftigelsesområdet
Beskæftigelsesområdet er i rivende udvikling – og Helsingør Kommune har tradition for gode resultater og økonomisk ansvarlighed.
Med den nye beskæftigelsesreform i horisonten får du en central rolle i at:
  • Drive implementeringen af reformen lokalt
  • Tænke nyt i forhold til indsatser og metoder
  • Understøtte en mere datadrevet tilgang og bidrage til at udarbejde ledelsesinformation

Fælles for begge stillinger:
Du bliver en del af et udviklingsteam, der løser opgaver som:
  • Udvikle og gennemføre projekter og indsatser
  • Udarbejde beslutningsoplæg, notater og analyser
  • Facilitere workshops, dialogmøder og processer
  • Tværgående samarbejde internt og eksternt
  • Bidrage til at udarbejde kommunens kommende Uddannelses- og Beskæftigelsespolitik (2026)
Opgaverne tilpasses dine kompetencer og interesser, og der er rig mulighed for faglig udvikling og ansvar.

Vi forestiller os, at du:
  • Har en akademisk eller mellemlang videregående uddannelse inden for fx social-, sundheds– eller det samfundsvidenskabelige område
  • Er god til at opbygge positive relationer og møde mennesker i øjenhøjde
  • Kan agere på både strategisk og operationelt niveau
  • Har interesse og gerne erfaring inden for uddannelses- og eller beskæftigelsesområdet
  • Er god til at formidle – både skriftligt og mundtligt
  • Har erfaring med projektledelse og procesfacilitering
  • Kender til offentlig forvaltning og politiske beslutningsgange (ikke et krav, men en fordel)

Vi tilbyder
Et stærkt fagligt og socialt fællesskab
Stor indflydelse på egne opgaver og mulighed for at sætte retning
Fleksible arbejdsvilkår – inkl. mulighed for hjemmearbejde
Et naturskønt arbejdsmiljø tæt på vandet og kulturlivet i Helsingør
Gode muligheder for kompetenceudvikling

Praktisk information:
  • Arbejdsplads: Birkedalsvej 27, 3000 Helsingør
  • Stillingerne er på 37 timer/uge
  • Forventet opstart: Senest 1. november 2025
  • Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst

Har du spørgsmål?
Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du er nysgerrig – ring eller skriv til os for en uformel snak om jobbet.
Du kan kontakte:
Henrik Dons Christensen, Centerchef for Job, Borgerservice og Teknologi. Tlf. 2531 3214 og e-mail hendc@helsingor.dk
Mimi Myhre, Leder af staben, Tlf. 4186 9214 og e-mail mmy25@helsingor.dk

Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16. september 2025
Første samtalerunde: uge 39 – du vil få en mindre case til samtalen.
Evt. anden samtale: uge 39 eller 40

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

Log ind