Vil du være med til at gøre en forskel for flersprogede børn?

fuldtid
Vil du være med til at gøre en forskel for flersprogede børn?
  • Center for Skole
  • Abildvej, 20, 9900 Frederikshavn

Modtagecenteret på Frydenstrandskolen søger en DSA-lærer til basisundervisning på kommunens folkeskoler 

Vi søger en engageret DSA-lærer til en fast stilling på 37 timer ugentligt med start snarest muligt. 

Frydenstrandskolen er en stor skole med ca. 800 elever og 125 medarbejdere fordelt på tre matrikler. Skolen rummer både almen undervisning, sportsklasser, fælleskommunale specialtilbud og Modtagecenteret. 

Modtagecenteret har til opgave at undervise nyankomne flersprogede børn i hele Frederikshavn Kommune. Vi arbejder målrettet for at skabe de bedste rammer for trivsel, læring og udvikling – og ser samarbejdet med de enkelte distriktsskoler og forældre som en vigtig ressource i barnets skolegang. 

Om stillingen 

Stillingen omfatter basisundervisning i dansk som andetsprog for elever fra 0. til 9. klasse på kommunens folkeskoler. 

Undervisningen foregår på forskellige skoler i kommunen, og derfor er fleksibilitet i forhold til arbejdssted en vigtig forudsætning. 

Vi søger en DSA-lærer, som: 
  • har lyst til og gerne erfaring med at arbejde med flersprogede elever 
  • er tålmodig, struktureret og vedholdende 
  • er god til at tænke teknologi ind i undervisningen 
  • vil medvirke til udvikling af indsatsen for flersprogede elever i kommunen 
  • er samarbejdsorienteret, reflekterer over egen praksis og bakker op om fælles beslutninger 
  • kan skabe gode relationer til elever og kolleger 
Opgaver du deltager i: 
  • Basisundervisning i dansk som andetsprog for nyankomne elever på kommunens folkeskoler 
  • Introduktion til dansk kultur, samfunds- og skoleforhold 
  • Forældresamarbejde med flersprogede forældre 
Vi forventer, at du: 
  • er fleksibel og klar til at arbejde, hvor eleverne er 
  • er en holdspiller med godt humør 
  • er løsningsorienteret og har gode samarbejdsevner 
  • anvender IT på brugerniveau (Aula, Words, MinUddannelse m.m.) 
Vi kan tilbyde: 
  • en arbejdsplads, der brænder for de flersprogede børn 
  • dygtige og engagerede kolleger, som hjælper nye kolleger godt i gang 
Yderligere information: 

Kontakt skoleafdelingsleder Torben Karstensen på tlf. 28 92 35 67. 

Løn efter gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest. 

Ansøgningsfristen er den 14. december 2025. Samtaler forventes afholdt kort efter ansøgningsfristen. 

Log ind